Byrådets møde 2017

Punkt 137: National klageinstans mod mobning

17.01.00-A21-1-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

En ændring af undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven vedtaget til ikrafttrædelse den 1. august 2017 medfører en klageadgang til kommunalbestyrelsen. Det anbefales, at der tilrettelægges en proces for administrativ og politisk behandling, der kan sikre håndteringen af opgaven. Reglerne om intern delegation giver kommunalbestyrelsen ret til at overlade vurderingen af evt. klager til administrationen, herunder skolens leder. Til beslutning Administrationen indstiller, 1. at kompetencen til at behandle klagesager delegeres til Center for Dagtilbud og Skole 2. at der årligt udarbejdes en redegørelse til Børne- og Skoleudvalget og Byrådet over klagesager, som er behandlet. Beslutning Børne- og Skoleudvalget, 14.08.2017 Søren Dysted var fraværende. Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Udvalget pålægger de enkelte skoler at have en antimobbestrategi, og skolelederens kompetence præciseres. Udvalget vil på baggrund af den årlige redegørelse have mulighed for at drøfte proceduren. Administrativ tilføjelse, 16.08.2017 Administrationen tilføjer følgende præcisering efter sagens behandling i Børne- og Skoleudvalget: Ved behandling af klager i sager med mobning er 1. klageinstans skolelederen på den pågældende folkeskole. Eventuel klage over skolelederens afgørelse kan sendes til Center for Dagtilbud og Skole, som bliver øverste kommunale klageinstans, hvis indstillingen følges. Byrådet, 22.08.2017 Sebastian Mylsted-Schenstrøm og Elmer Jacobsen var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt med den ændring at Børne- og Skoleudvalget får en ½ årlig redegørelse og Byrådet en årlig redegørelse. Sagsfremstilling En ændring af undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven vedtaget til ikrafttrædelse den 1. august 2017 medfører følgende væsentlige ændringer

skærpede krav til antimobbestrategi på skolerne, hvor der også skal være en strategi mod digital mobning klageadgang til kommunalbestyrelsen over en skoleleders afgørelse

Made with FlippingBook - Online magazine maker