Punkt 140: Forslag fra den konservative byrådsgruppe
08.03.00-G01-1-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Forslag fra den konservative byrådsgruppe. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet drøfter forslaget fra den konservative byrådsgruppe. Beslutning Byrådet, 22.08.2017 Sebastian Mylsted-Schenstrøm, Elmer Jacobsen og Jette Leth Buhl var fraværende. Forslaget nedstemt. For stemte 4: C (3), B (1) Imod stemte 24: A (14), V (6), O (3), Ø (1) A, O, V og Ø ønsker fortsat en erhvervshavn i Næstved Kommune. Sagsfremstilling Den konservative byrådsgruppe ønsker nedenstående forslag behandlet på kommende byrådsmøde.
FORSLAG Erhvervshavn contra spændende byudvikling? Byrådet iværksætter en uafhængig analyse, udført af et anerkendt firma, om hvorvidt erhvervshavnen har en fremtid, eller om den bør nedlægges og give plads for en anderledes, ny og spændende udvikling i havneområdet. BRUG AF ANALYSEN HVIS FORSLAGET VEDTAGES Når analysen foreligger bør den - uanset resultatet - give anledning til, at det nye byråd udarbejder en udviklingsstrategi (masterplan) der sætter retning og mål for den samlede udvikling af havneområdet, Maglemølleområdet, samt arealerne langs kanal og fjord til og med Karrebæksminde. En Masterplan der altså enten tager udgangspunkt i at erhvervshavnen nedlægges, eller at den bevares. Dette afhængig af hvad analysen måtte konkludere. Masterplanen bør have en tidshorisont på min. 25 år.
BAGGRUND Da erhvervshavnen og kanalen blev bygget for ca. 80 år siden var det en kæmpe gevinst for Næstveds udvikling og havnen var afgørende da Maglemølle og Dalum papirfabrikker eksisterede, men i dag er situationen anderledes.
Made with FlippingBook - Online magazine maker