Byrådets møde 2017

Erhvervshavnen er ikke som tidligere den store økonomiske dynamo for byen. Overskuddet har de sidste to år ligget på 1.6 mio. kr. Havnebestyrelsen forventer at overskuddet de næste 4 år vil ligge på mellem 1 og 2 mio. kr. Erhvervshavnens fremtid skal også vurderes i lyset af udviklingen i andre større og mere naturligt beliggende havne som Køge, Stigsnæs og måske især Vordingborg. Her har Vordingborg Kommune lige besluttet at bruge 170 mio. kr. på en kæmpe udvidelse af havnen. En udvidelse som blandt andet øger dybden af sejlrenden til 10,4 meter, det er op mod det dobbelte af sejlrende til Næstved Havn! Måtte analysen konkludere, at det rigtige vil være at afvikle Erhvervshavnen, vil det åbne mulighed for en helt ny attraktiv bydel ved vandkanten og i tæt samspil med bymidten (500 meter til Axeltorv). Det kan blive et nyt alsidigt byområde med boliger, småerhverv, cafeer og sejlerturister - med liv og byliv både om dagen og om aftenen - og på alle fire årstider. TVILV OM HVAD DER ER DET RIGTIGE Erhvervshavnen og dens fremtid, samt evt. alternativer, har været diskuteret blandt borgere, erhvervsfolk og politikerer i de sidste mange år. Mange er i tvivl om hvad der i fremtiden vil give de bedste udviklingmuliger for vores Kommune: Erhvervshavn eller byudvikling? Vi konservative melder os gerne på banen som nogle der er i tvivl. Men vi vil gerne kunne tage stilling på grundlag af et godt, gennemarbejdet og professionelt analysearbejde, hvor alle problemstillinger er inddraget. PRO ET CONTRA I AT LUKKE/BEVARE ERHVERVSHAVNEN Lukkes Erhvervshavnen vil det bl.a. være positivt at: - Giver fri mulighed for at udvikle området med beboelse, erhverv og aktiviter til gavn for borgere, sejlere og turister. - Fjerner tung trafik fra vejnettet omkring havnen, samt støv og støjgener. - Trådhegnet omkring havnen kan rives ned. - Der kan etableres et maritimt center for lystbåde tæt på byens centrum. Det vil være negativt at: - Virksomheder der bruger havnen aktivt, måske vil flytte til andre havne. - Vedligehold af maritime installationer skal finde ny finansiering. - Drift af broåbning i Karrebæksminde og af Svingbroen for lystsejlere skal finansieres. - Vedligehold af sømærker m.v. samt uddybning på fjorden til fortsat maritim trafik (lystbåde,turbåde og andet) skal finde ny finansiering. Bevares Erhvervshavnen vil det bl.a. være positivt at: - Erhvervvirksomheder som ligger på havnen, og bruger den, kan fastholdes. - Man kan servicere virksomheder som bl.a. Ardagh der skal have tilført råvarer i større mængder med mindre lastbiltransport end hvis råvarerne skal leveres fra anden havn. - Man holder gang i en økonomi der kan finansiere vedligehold af maritime anlæg som sømærker,uddybning af sejlrende,samt Græshoppebroen.

Made with FlippingBook - Online magazine maker