Der er ikke indarbejdet nogen udvalgsønsker. Heller ikke 3,5 mio. kr. til Kollektiv trafik, som Byrådet d. 28/3 har anbefalet indarbejdet i budget 2018. Økonomiudvalget genbehandler d. 11/9 rammen på Arbejdsmarkedsområdet. Den indarbejdede ramme i 1. behandlingsbudgettet er lig med den ramme, som Økonomiudvalget godkendte d. 14/8. Bilag 2 indeholder oversigt over udvalgsønsker, som ikke er indarbejdet i budgettet.
I bilag 1 er der en oversigt over samtlige ændringer i driftsbudgettet siden budgetlægningens start.
Særtilskud og lån Vi har fået svar på vores ansøgninger. Vi modtager ikke noget i særtilskud, men har fået en lånedispensation på 6 mio. kr. Budgettet er tilrettet, også for afledte udgifter til lavere renter og afdrag.
Serviceudgifter Budgettet til 1. behandlingen indeholder serviceudgifter på 3.220 mio. kr. Den tekniske ramme er på 3.257 mio. kr. og forslaget ligger således 37,0 mio. kr. under servicerammen. I budgettet er indregnet en servicebufferpulje på 30 mio. kr. Uden den ville budgettet ligge 67 mio. kr. under rammen.
Den strukturelle balance Den strukturelle balance er over målet på 175 mio. kr. i 2018 og 19, men under i 2020 og 2021. Den strukturelle balance har en profil, hvor den bliver lavere og lavere med ca. 40 mio. kr. årligt – dog ikke så meget fra 2018 til 2019. Overskuddet udgør 212 mio. kr. i 2018; 196 mio. kr. i 2019; 143 mio. kr. i 2020 og 104 mio. kr. i 2021.
Skatter Budgetforslaget er baseret på, at vi vælger statsgaranti på skat og tilskud. Endeligt valg mellem statsgaranti og selvbudgettering træffes ved 2. behandlingen.
Budgetforslaget er med uændrede skattesatser for både indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift.
Mål Der er besluttet en vision for denne byrådsperiode, og fagudvalgene har tilsammen besluttet 17 politikområdemål. Administrationen vil desuden i oktober måned fremlægge mål på Økonomiudvalgets område.
Høringssvar Det har siden foråret været muligt at komme med høringssvar til budgettet. Alle høringssvar fremgår af kommunens hjemmeside under Budget 2018 og kan findes under de relevante udvalg.
Den videre proces Der er frist for at afgive politiske ændringsforslag til budget 2018-21 mandag den 25. september kl. 12.00.
Made with FlippingBook - Online magazine maker