tinglysning. Særligt stempelgebyret på 1,5 % af hovedstolen presser lånets effektive rente.
Aktuelt udgør satsen i Næstved Kommune 0,6 % p.a. som en vurderet minimumsrente til forsyningsselkaber med den laveste/almindelige risikoprofil. Markedsvilkårene testes løbende, når forsyningsselskaberne indhenter alternative lånetilbud til Kommunekredit fra andre pengeinstitutter/realkreditselskaber. Dertil kommer, at Næstved Kommune selv er i løbende dialog med pengeinstitutterne samt de øvrige kommuner. Det vurderes derfor, at satsen på markedsvilkår mere retvisende bør nedskrives til 0,5 % p.a. Det gælder for alle lån med kommunal garantistillelse til Næstved Kommunes forsyningsselskaber gældende fra budget 2018. Udover alle de lån, hvor der allerede opkræves garantiprovision, så skal sagen også ses i forlængelse af sag nr. 109, som blev godkendt i Byrådet pr. 27/6-2017. Det betyder, at de garantistillelser, der ikke tidligere har været omfattet af garantiprovision, men hvor det blev besluttet at opkræve garantiprovision fra budget 2018, også ændres til at skulle opkræves med 0,5 % p.a. På foranledning af Slagelse Kommune er det vurderet, at AffaldPlus er omfattet af de samme regler som de øvrige forsyningsselskaber i kravet om, at der skal opkræves en garantiprovision på markedsvilkår. I modsat fald vil det blive opfattet som ulovlig statsstøtte. Interessentkommunerne omkring I/S AffalfPlus er hhv. Slagelse, Faxe, Ringsted, Sorø, Vordingborg og Næstved. I fordelingsgrundlaget udgør Næstveds andel 26,80 %. De 6 kommuner har i forhandlingen været enige om, at garantiprovisionen skulle opkræves med den samme sats i alle kommuner i forhold til AffaldPlus. I den forbindelse er det fælles oplæg for garantiprovisionen vurderet til at skulle ligge på et niveau på 0,5 % p.a. Første opkrævning for regnskab 2017 vil tage udgangspunkt i restgæld på ca. 269,4 mio. kr. pr. 31/12-2017 og de efterfølgende årlige afregninger vil tilsvarende tage udgangspunkt i årets saldo pr. 31/12.
Administrationen bakker fuldt op om det fælleskommunale oplæg både i forhold til afregningsprincipper og i forhold til fastsættelsen af garantiprovisionen på 0,5 % p.a.
At ejerkredsens 6 kommuner er blevet enige om et oplæg til en fælles sats for garantiprovisionen på netop 0,5 % p.a. for AffaldPlus, bekræfter egentlig bare Næstveds egen generelle opfattelse af niveauet for garantiprovisionen på markedsvilkår.
Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet Supplerende bemærkninger Beslutningen om fælleskommunal opkrævning af garantiprovision på 0,5 % p.a. vedr. I/S AffaldPlus forudsætter politisk godkendelse i alle 6 involverede interessentkommuner. Alternativt må sagen genovervejes. Økonomi Denne sag lægger ikke op til samlede bevillingsændringer. Alle ændringer finansieres jf. nedenfor inden for politikområde Finansiering.
Bevillingsønske
Kontoområde 2017
2018
2019
2020
2021
Finansiering, mindreindtægt ved sænkning af garantiprovisionssats
7.79
509.000 kr.
475.000 kr.
441.000 kr.
405.000 kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker