Byrådets møde 2017

Punkt 149: Kommunegaranti for afsluttede anlægsarbejder 2017, Næstved Varmeværk

00.01.00-Ø60-6-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Næstved Varmeværk ansøger om kommunegaranti for lån på 67.985.466 kr. til finansiering af afsluttede anlægsarbejder pr. 31. maj 2017. Samtidig ønskes tidligere meddelt garanti for byggekredit med en løbetid frem til 30. oktober 2018 reduceret fra 50 mio. kr. til 25 mio. kr. INDSTILLING Administrationen indstiller, at der stilles kommunegaranti på følgende vilkår: 1. at der gives kommunegaranti for et 20 årigt annuitetslån på 67.985.466 kr. med basisrente og tillæg/fradrag 2. at tidligere meddelt kommunegaranti for byggelån med løbetid frem til 30. oktober 2018 reduceret fra 50 mio. kr. til 25 mio. kr. med uændret løbetid. 3. at der i overensstemmelse med Næstved Byråds beslutninger betales garantiprovision af løbende restgæld på annuitetslånet og afkreditmaksimum på byggekreditten, når denne er oprettet/reduceret. Gældende sats er på 0,6 %. 4. at Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndiges til senere at godkende omlægning af byggelånet til et langfristet lån, såfremt sagens øvrige betingelser er opfyldt. Beslutning Økonomiudvalget, 11.09.2017 Ad 1-4: Anbefales dog med den ændring at gældende sats er besluttet sat til 0,5 % (ad 3).

Byrådet, 19.09.2017 Gunver Birgitte Nielsen, Mette Stine Stensgaard og Gitte Carlsberg var fraværende. Ad 1-4: Godkendt dog med den ændring at gældende sats er besluttet sat til 0,5 %. Sagsfremstilling

Næstved Varmeværk fremsender ansøgning om kommunegaranti for lån på 67.985.466 kr. til finansiering af afsluttede anlægsarbejder pr. 31. maj 2017. Lånet ønskes optaget som et 20 årigt annuitetslån med basisrente og tillæg/fradrag.

Samtidig anmodes om, at tidligere meddelt kommunegaranti for byggelån med løbetid frem til 30. oktober 2018 reduceres fra 50 mio. kr. til 25 mio. kr. med uændret løbetid. Det kan oplyses, at ifølge værkets årsrapport for 2016/2017, er der planlagt anlægsarbejder i perioden 2017/2018 for knap 40 mio. kr.

Byggekreditten optages i Kommunekredit og vil senere blive konverteret til et annuitetslån.

Af hensyn til sagsbehandlingstiden foreslås det, at Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndiges til at godkende kommunegaranti i forbindelse med konvertering af byggelånet til det endelige lån, under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt: at der fremsendes opgørelse af afholdte anlægsudgifter sammen med konverteringsansøgningen

Made with FlippingBook - Online magazine maker