Punkt 152: Vejnavn til ny vej ved Åsø
05.01.01-G00-16-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
I forbindelse med omlægning af jernbanen ved Åsø bliver Åsø Bygade og Vandtårnsvej lukket ved 3 ejendomme, som fremover får adgangsvej via Sandbyvej, se bilag 1. Den nye adgangsvej skal have et vejnavn. INDSTILLING Administrationen indstiller, at vejen får navnet Åsø Markvang. Beslutning Teknisk Udvalg, 12.09.2017 Anbefales.
Byrådet, 19.09.2017 Gunver Birgitte Nielsen, Mette Stine Stensgaard og Gitte Carlsberg var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling
Åsø Bygade går i dag fra Åsøvej mod øst via en bro over jernbanen og til Sandbyvej. Broen bliver fjernet og ikke genetableret, så de tre ejendomme med adressen: Åsø Bygade 26, 27 og 30 samt ejendommen med adressen Vandtårnsvej 6, får i fremtiden adgang fra Sandbyvej.
Den nye adgangsvej skal have et vejnavn. Administrationen har hørt ejerne af de berørte ejendomme, og de har følgende forslag til vejnavne:
Åsø Markvang Åsø Mark Åsø Skovgårdsvej Havrevej Fredenshøjvej
Administrationen mener, det er vigtigt, at vejnavnet ikke afspejler en bestemt ejendom eller person og foreslår, at der vælges mellem nedenstående forslag:
1. Åsø Markvang - Historikken til Åsø by beholdes, og "vang" er fællesnævner til Kildevang, som også er en sidevej til Sandbyvej. 2. Åsø Markvej - Historikken til Åsø by beholdes. Det hænger godt sammen med Åsø Mosevej, som ligger på den anden side af Sandbyvej.
Made with FlippingBook - Online magazine maker