Analyserne giver mulighed for, at den enkelte kommune kan komme lidt dybere ned i forklaringer på udgiftsniveauet, og måske give en ide om, hvorvidt det er pris eller mængde, der forklarer niveauet.
Styrings- og effektiviseringsværktøjer for de enkelte kommuner: KKR Sjælland besluttede i juni 2016 en flerårig strategi for styring af takst- og udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. Strategien betyder, at der fremover sættes et fælles fokus på styring og kvalitetsudvikling.
Der skal være mere nuancerede takstanalyser, samarbejde om effektivisering, benchmarking mellem kommuner og bedre datagrundlag, samt markedsafprøvning. Kommunerne har i år, udover medvirken til KORA´s analyser, bl.a. bidraget med oplysninger til et notat om styringstiltag og en ny økonomianalyse. Fælles for alle analyserne er, at de er med til at bidrage til det samlede billede og vurdering af det specialiserede socialområde.
Kommunerne har fået flere forskellige former for styringsinformation, der viser udfordringer, konkrete tiltag og løsningsforslag. Hver kommune har beskrevet, hvad den hver især har gjort for at bidrage til en effektiv udvikling på det samlede område, som andre kommuner kan gøre brug af.
Kommunerne opfordres til, på baggrund af de forskellige økonomianalyser, at anvende de ideer, kommunerne har indberettet.
Anbefaling fra KKR Sjælland: KKR Sjælland har på sit møde den 12. juni 2017 tiltrådt følgende anbefalinger: – Tager status på den flerårige strategi til efterretning – At KORA's benchmarkinganalyser tages til efterretning og videreformidles til kommunerne som grundlag for den lokale styring, at – Der til oktobermødet i KKR Sjælland fremlægges en sag om, hvilke styringsinformationer på økonomiområdet der skal satses på, på baggrund af oplysninger om problemer med datakvalitet, og at – "Takstinstrumentet" i form af henstilling over for sælgerkommunerne om en given procent takstreduktion ikke anvendes i 2018, men at KKR Sjælland i stedet opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagt institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere.
Politisk behandling Omsorgsudvalget d. 21-08-2017 Sundheds og Psykiatriudvalget d. 21-08-2017 Økonomiudvalget d. 11-09-2017 Byrådet d.19-09-2017 Bilag Notat om KORA analyserne 2017. 11283_Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenom.
Made with FlippingBook - Online magazine maker