Byrådets møde 2017

selvforvaltning Anlæg

154

149

149

-114

Finansiering

-4.850

-4.842

-4.838

27

I alt

57

65

29

-194

+=merudgift/underskud; -= mindreudgift/overskud. Resultatet af budgetkontrollen er, at der forventes driftsudgifter på 4.718 mio. kr. Det er 107 mio. kr. mindre end der er afsat i det korrigerede budget. På anlæg forventes der mindreudgifter på 114 mio. kr. og på finansiering forventes der mindreindtægter på 27 mio. kr. I alt forventes regnskabet at udvise mindreforbrug på 194 mio. kr. i forhold til bevillingerne. Budgetkontrollen er forbedret med 36 mio. kr. ift. budgetkontrollen pr. 1. juli. På Sundhedsområdet forventes nu et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 15 mio. kr. mod 12 mio. kr. pr. 1. juli. På Undervisning forventes et mindreforbrug på i alt godt 10 mio. kr. mere end ved vurderingen pr. 1. juli. På IT forventes en forbedring på 6 mio. kr. på baggrund af engangsindtægter samt mindreforbrug på puljer. På Trafikområdet forventes en forbedring på 7,5 mio. kr., som skyldes en engangsindtægt på tilbagebetaling af energiafgift vedr. 2014/15 fra SKAT samt færre investeringer i vejbelysning i 2017. Derudover forventes et mindreforbrug på 21 mio. kr. på beskæftigelsesområdet, hvilket er yderligere 11 mio. kr. i forhold til seneste budgetkontrol. Der forventes nu et årsresultat på 29 mio. kr. i underskud. I det oprindelige budget var der budgetteret med et underskud på 15 mio. kr. (efter korrektion for servicebufferpulje). Dvs. at der forventes et forbrug af kassebeholdningen, som er 14 mio. kr. større end oprindeligt budgetteret. Den væsentligste årsag hertil er, at Byrådet i forbindelse med opgørelse af lånerammen besluttede ikke at optage de budgetterede lån i 2017. Det giver i sig selv et forværret resultat i 2017 på 25 mio. kr. Når budgetkontrollen er 194 mio. kr. bedre end bevillingerne, men forværret med 14 mio. kr. i likviditetsforbrug, så skyldes det, at der er givet tillægsbevillinger på 210 mio. kr. Det korrigerede budget er altså højere end det oprindelige budget. Det er primært overførsler fra 2016 til 2017, der er givet tillægsbevillinger til. Der er givet bevilling på 177 mio. kr. i overførte drifts- og anlægsbevillinger og der er givet øvrige tillægsbevillinger på 25 mio. kr. til forhøjelse af budget til parkeringshus, finansieret af salg af posthusgrunden. Det forventede mindreforbrug på driften på 107 mio. kr. dækker over, at der på nogle politikområder forventes budgetoverskridelser, som dog er mere end opvejet af mindreudgifter på andre politikområder. De politikområder, hvor der forventes budgetoverskridelser er Sundhed (når der ses bort fra aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter), Handicap, Psykiatri, Politikere, Dagpasning, Ejendomme samt Børn og Unge. Merforbrugene kan ikke umiddelbart dækkes inden for udvalgenes områder. Samlet set er resultatet af budgetkontrollen stort set tilfredsstillende. Det øgede træk på kassen på 14 mio. kr. skyldes isoleret set en udskydelse af lånehjemtagelse. Herudover er overskuddet på den strukturelle balance på mere end de 175 mio. kr., som er målet i den økonomiske politik. Der er fortsat nogle områder, der ikke overholder budgettet, det bliver dog mere end opvejet af områder med mindreforbrug. De områder, der har budgetproblemer uden for selvforvaltning vil jf. budgetforliget for 2018 få nulstillet deres underskud, dog maksimalt det underskud, der var forventet ved budgetkontrollen pr. 1. juli 2017. Budgetproblemerne skal fortsat forsøges løst af udvalgene i år, ikke mindst af hensyn til den varige budgetbalance i 2018 og frem. Budgetkontrollen i forhold til likviditeten: Gennemsnitslikviditeten udgør 478 mio. kr. pr. 30. september 2017. Det forventes, at gennemsnitslikviditeten vil stige til ca. 480 mio. kr. med udgangen af 2017.

Politisk behandling Økonomiudvalget Byrådet

Made with FlippingBook - Online magazine maker