Punkt 197: Endelig vedtagelse af Lokalplan 076 for Næstved Bymidte og Kommuneplantillæg nr. 2
01.02.05-P16-1-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
Lokalplan 076 for Næstved Bymidte og Kommuneplantillæg nr. 2 fremlægges til endelig vedtagelse efter 6 ugers offentlig høring. Den offentlige høring resulterede i 15 høringssvar, som har medført en række ændringer i den endelige lokalplan. Lokalplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte og har fokus på både at sikre den fortsatte udvikling af bymidten samt bevare de allerede eksisterende kvaliteter. Lokalplanen erstatter Lokalplan C1.1-02 for Bymidten og aflyser desuden en række eksisterende lokalplaner inden for lokalplanområdet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Lokalplan 076 for Næstved Bymidte og Kommuneplantillæg nr. 2 vedtages endeligt. Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 04.12.2017 Anbefales.
Økonomiudvalget, 04.12.2017 Thomas Palmskov var fraværende. Anbefales.
Byrådet, 19.12.2017 Godkendt. Sagsfremstilling Baggrund
Byrådet besluttede på deres møde den 10.10.2017 at sende Lokalplan 076 for Næstved Bymidte i høring. Lokalplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte. Lokalplanen afløser i øvrigt en række lokalplaner i bymidten, heriblandt Lokalplan C1.1-02 for Næstved Bymidte, da disse er blevet utidssvarende eller overflødige.
Indhold i lokalplanen Lokalplan 076 for Næstved Bymidte er udarbejdet for at skabe det planlægningsmæssige grundlag, der kan understøtte realisering af visioner og mål i Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte. Lokalplanen har derfor fokus på at understøtte en bymidte, der lever af det byliv, som beboere, turister, butikker, kulturliv og arbejdspladser skaber ved at sikre grundlaget for fortsat udvikling med respekt for bygningsarven og den kulturhistoriske bymidtes kvaliteter.
Borgermøde
Made with FlippingBook - Online magazine maker