Endelig skal det nævnes, at de grønne organisationer alle var repræsenteret i de store vandråd og kunne derigennem gøre sin indflydelse gældende og kunne som nævnt oven for have ændret indstillingen fra de lokale vandråd.
Kritik til opgave 1: Ingen af de vandløb, som vandrådet besluttede at udtage i forbindelse med opgave 1, kan ifølge de grønne organisationer udtages på baggrund af de fremsatte argumenter. De væsentligste kritikpunkter er, at: Der mangler begrundet og underbygget argumentation for udtagelsen. De udtagede vandløb lever op til de fastsatte kriterier, der dermed fratager dem fra at kunne udtages af vandområdeplanerne. Vandløb, der forbinder målsatte vandområder, kan ikke udtages af vandplanerne.
Kritik til opgave 2: Ingen af de vandløb på nær 2, som vandrådet besluttede at udpege som stærkt modificerede eller kunstige i opgave 2, kan ifølge de grønne organisationer udpeges på baggrund af de fremsatte argumenter.
De væsentligste kritikpunkter er de samme som i forbindelse med opgave 1.
Derudover tilslutter de grønne organisationer sig, at Torpe Kanal og en del af Fladså skal forblive i vandområdeplanerne 2015-2021 og påpeger, at særligt Torpe Kanal er af meget høj kvalitet og tæt på målopfyldelse.
Administrationens vurdering Indtil den 25. oktober 2017 var der enighed i Smålandsfarvandets vandråd om de forskellige udtagelser og udpegninger af vandløb i forbindelse med opgave 1 og 2. Administrationen indstiller, at det fortsat er de vandløb, der blev indstillet på møde den 15. august 2017 og 3. oktober 2017, der udtages af vandområdeplanerne 2015-2021. Dog skal det nævnes, at flere af de udpegede vandløb lever op til en eller flere af de fysiske kriterier for et "naturligt" vandløb, der kan opnå god økologisk tilstand. Dette betyder, at den indstilling, Næstved Kommune laver til Miljøstyrelsen muligvis ikke følges. På samme vis gælder de delvise udtagelser, der er indstillet af vandrådet til udtagelse.
Lovgrundlag Lov om vandplanlægning Bekendtgørelse nr. 217/2017 om vandråd
Politisk behandling Teknisk Udvalg Byrådet Supplerende bemærkninger Der har været afholdt møder i Smålandsfarvandets vandråd den 13. juni, den 28. august og den 3. oktober. Derudover har der været møder i Næstveds lokale vandråd den 26. juni, den 15. august og den 27. september.
Made with FlippingBook - Online magazine maker