Det faste bidrag (pr. stik) er fastsat i overensstemmelse med reglerne i Betalingsloven.
Trappemodel: Den 1. januar 2014 trådte det justerede betalingsprincip i kraft. Det betyder, at kubikmetertaksten falder med stigende vandforbrug for ejendomme, hvorfra der drives erhverv på markedsmæssige vilkår. Modellen indfases over en årrække og er fuldt indfaset fra 2018.
Trin 1 - alle forbrugere - vandforbrug til og med 500 m3 årligt pr. ejendom Trin 2 - vandforbrug over 500 m3 og til og med 20.000 m3 årligt pr. ejendom - taksten på dette trin skal være 20% lavere end taksten for trin 1 Trin 3 - vandforbrug over 20.000 m3 årligt pr. ejendom - taksten på dette trin skal være 60% lavere end taksten for trin 1
De foreslåede takster er i overensstemmelse med disse regler.
Næstved Kommune skal godkende forsyningsselskabets forslag til takster på spildevandsområdet. Proceduren for takstfastsættelsen er således, at kommunen blot kan godkende eller afvise forsyningsselskabets forslag til takster på spildevandsområdet. Kommunen har et selvstædigt ansvar for at påse, om love og regler er overholdt og skal, hvis den ved gennemsyn af budgettet eller på anden måde bliver bekendt med overtrædelser, sikre, at forholdet lovliggøres inden godkendelsen.
Som det fremgår af vedlagte "Notat vedr. legalitetskontrol, spildevandstakster 2018" anses de foreslåede takster at overholde love og regler.
Lovgrundlag Vandsektorloven og Betalingsloven
Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet
Supplerende bemærkninger Samtidig med fremsendelse af takstforslaget anmoder NK-Spildevand A/S om en kommunegaranti på 28 mio. kr. for oprettelse af byggelån. Det fremgår endvidere af beslutningen på bestyrelsens møde den 15.11.2017, at den eksisterende kassekredit på 50 mio. kr. for 2017 ønskes forhøjet med 17 mio. kr. i alt 67 mio. kr. Sag om disse garantier vil blive forelagt Økonomiudvalget til behandling i mødet den 4. december 2017 og efterfølgende i Byrådets møde den 19. december 2017. Økonomi
Made with FlippingBook - Online magazine maker