Byrådets møde 2017

Punkt 25: Forslag til Lokalplan 075 for Fensmark Vandværk og Kommuneplantillæg 13

01.02.00-P00-77-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Forslag til Lokalplan 075 for Fensmark Vandværk samt Kommuneplantillæg 13 fremlægges til godkendelse. Lokalplanforslaget omhandler etablering af Fensmark Vandværk, der vil etablere sig på Glasværksvej i umiddelbar tilknytning til eksisterende transformerstation. Lokalplanen vil give mulighed for placering af tekniske anlæg til grundvandsindvinding samt nødvendige administrationsbygninger. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 03.04.2017 - 29.05.2017 2. der holdes borgermøde om planerne torsdag den 20.04.2017 kl. 16-18 Beslutning Plan- og Ejendomsudvalget, 27.02.2017 Elmer Jacobsen var fraværende. Ad 1: Anbefales

Ad 2: Der afholdes ikke borgermøde. Der tages direkte kontakt til naboer, vandværk og lokalråd.

Økonomiudvalget, 13.03.2017 Thomas Palmskov og Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 1: Anbefales.

Byrådet, 28.03.2017 Jette Leth Buhl var fraværende. Ad 1: Godkendt. Sagsfremstilling Administrationen har i samarbejde med Fensmark Vandværk udarbejdet forslag til lokalplan 074 samt kommuneplantillæg 13, se bilag 1, som Plan- og Ejendomsudvalget på møde den 08.08.2016 tog beslutning om igangsættelse af. Lokalplanforslaget skal give mulighed for opførelse af nyt vandværk med dertilhørende tekniske anlæg samt nødvendige administrationsbygninger. Lokalplanområdet er beliggende på Glasværksvej 2A/2B, 4684 Holmegaard.

Made with FlippingBook - Online magazine maker