I forbindelse med takstgodkendelse er det kommunens opgave at foretage en legalitetskontrol.
Kommunen skal således sikre, at selskabets takster overholder "Hvile i sig selv-princippet", hvorefter ordningens indtægter og udgifter over en kortere årrække balancerer, således at der ikke skabes en over- eller underdækning i relation til forbrugsopkrævningen.
Proceduren for takstfastsættelsen indebærer, at kommunen blot kan godkende eller afvise selskabets forslag til takster. Kommunen har således et selvstændigt ansvar for at påse, om love og regler er overholdt og skal, hvis den ved gennemsyn af budgettet eller på anden måde bliver bekendt med overtrædelser, sikre, at forholdet lovliggøres inden godkendelsen.
Det fremsendte budget viser, at underskuddet primo 2018 udgør 1.164.025 kr. Dette underskud vil med de foreslåede takster være udlignet i slutningen af den nye kontraktperiode, som løber fra 2019 og 5 år frem. Princippet for "hvile i sig selv" anses derfor for opfyldt.
Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget Byrådet Økonomi Center for Koncernservice og Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til takstforslaget og mener, at betingelserne for takstfastsættelsen er opfyldt. Bilag Ansøgning om godkendelse af 2018 takster for Tømningsordningen (NK-Spildevand A_S).docx NK-Spildevand, uddrag referat - tømningsordning 15.11.2017 Oversigt over takster for tømningsordning 2017-2018 NK-Spildevand - Prisblad 2018.pdf
Made with FlippingBook - Online magazine maker