Byrådets møde 2017

Baggrunden for, at bestyrelsen i Fensmark Vandværk ønsker at opføre et nyt vandværksbyggeri, er at fremtidssikre vandforsyningen i Fensmark, og dermed imødegå fremtidige myndighedskrav til opretholdelse af drikkevandsforsyningen. Herudover vil det give en besparelse på ca. 4 millioner kr., som bestyrelsen forventer ellers at skulle bruge inden for de næste 3 år på renovering af sine 2 vandværker, beliggende på Holmegaardsvej 38 og Elmevej 2, som er opført i hhv. 1938 og 1974. Lokalplanforslaget giver, ud over opførelse af tekniske anlæg og administrationsbygninger, mulighed for etablering af gennemgående vej til forsyning af omkringliggende marker. Lokalplanområdet vil blive omkranset af et beplantningsbælte mod nordøst og vil derudover være omkranset af eksisterende beplantning fra naboejendom samt transformerstation. Dertil stiller lokalplanforslaget beskedne krav til udformning af bebyggelse, der således kan indpasses bedst muligt i landskabet og i harmoni med den omkringliggende bebyggelse.

Forslag til Kommuneplantillæg 13 har været nødvendig for etablering af vandværk, da en større del af lokalplanområdet oprindeligt var udtaget til boligformål. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 13 vil give mulighed for etablering af tekniske anlæg, der således muliggør placering af nyt vandværk. Kommuneplantillægget vil være i umiddelbar forlængelse af eksisterende kommuneplanramme 3.1 T1 for Tekniske Anlæg.

POLITISK BEHANDLING Plan- og Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet Bilag Lokalplan 075 for Fensmark Vandværk, inkl. forsalg til Kommuneplantillæg 13

Made with FlippingBook - Online magazine maker