Byrådets møde 2017

Punkt 217: Vedtægtsændringer - Museum Sydøstdanmark

19.03.36-A00-1-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet Den selvejende institution Museum Sydøstdanmark ønsker at ændre sine vedtægter i forhold til museets udvikling. Vedtægtsændringer skal godkendes af Næstved Kommune. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forslag til ændringer i vedtægterne for Museum Sydøstdanmark godkendes. Beslutning Kulturudvalget, 27.11.2017 Jørgen Christiansen var fraværende. Anbefales. Byrådet, 19.12.2017 Godkendt. Sagsfremstilling Museum Sydøstdanmark ønsker at revidere de gældende vedtægter, så ændringerne kan træde i kraft den 1. januar 2018.

Vedtægtsændringer kræver godkendelse af de tre driftskommuner Næstved, Køge og Vordingborg samt museets hovedtilskudsyder, Slots- og Kulturstyrelsen. Ændringerne har været til høring og udtalelse i styrelsen.

Ændringerne angår hovedsagligt følgende forhold:

Gøre samarbejde med museumsforeninger og andre relevante aktører mere smidigt (§ 5) Tilpasse bestyrelsens kompetencer mere præcist til museets vedtægter, visioner og strategier (§ 9) Indlemme et medlem af museumsforeningerne i bestyrelsen (§ 9) Udpegning af tre bestyrelsesmedlemmer midt i den kommunale valgperiode (§ 9)

Ændringerne er markeret i det vedhæftede bilag.

Vedtægternes lovgrundlag Museets vedtægter er udformet i henhold til Museumsloven, som institutionen hviler på, og i henhold til Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Vedtægterne er den selvejende institutions grundlov, der fastlægger det formelle grundlag for dens virke, og som giver rammerne for dens virksomhed. Bestyrelsen defineres i vedtægterne og er sammensat på baggrund af Kulturministeriets anbefalinger.

Made with FlippingBook - Online magazine maker