Byrådets møde 2017

4) Separatkloakering I forbindelse med, at den resterende del af Ring by skal kloakeres, har NK-Forsyning et ønske om at renovere kloakkerne i den del af byen, der allerede er kloakeret, fordi kloakkerne her er i en meget dårlig stand.

Tidsrækkefølge og investeringsplan Tidsrækkefølgen for kloakeringer fremgår af bilag 1 i tillægget. Besparelserne i forbindelse med bortfald af planlagte kloakeringer og udgifter til anlægsprojekter indarbejdes i NK- Spildevand A/S flerårige anlægsbudget.

Økonomiske oplysninger Tillægget betyder øgede administrative opgaver svarende til 1-2 årsværk.

Udtalelse fra NK- Spildevand Tillægget er udarbejdet i tæt samarbejde mellem NK-Spildevand og Næstved Kommune for så vidt angår de ejendomme, der medtages eller udgår af kloakopland. ”NK-Spildevand A/S kan anbefale godkendelse af tillæg nr. 6, da det vil være med til at sikre spildevandsselskabets fremtidige økonomiske råderum, der er sat under pres efter vedtagelsen af den nye vandsektorlovs bestemmelser om, at renteudgifter på lån skal indregnes i prisloftet.”

Miljøscreening Planen er miljøscreenet. Screeningen viser, at tillægget ikke skal miljøvurderes, da det ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. (Bilag 2).

Alle ejendommene skal som minimum opfylde den statslige vandområdeplans krav til rensning i forhold til beskyttelse af vandmiljøet. Miljøscreeningen kan påklages.

Jura Tillægget udarbejdes i henhold til bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, § 5, stk. 4. Afgørelsen om at tillægget ikke skal miljøvurderes er truffet efter § 4 stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015, lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Politisk behandling Teknisk Udvalg Økonomiudvalget

Made with FlippingBook - Online magazine maker