Byrådets møde 2017

Kampagner Kampagnematerialet som blev udleveret, bestod af postkort, plakater og pins. Postkort og plakater er blevet uddelt til borgerservice (centralt og lokalafdelinger), lokalråd, kommunale virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt i en række butikker og barer/diskoteker i byen. Pins-ene er uddelt til politikere, lokalråd samt i forbindelse med besøg forskellige steder i kommunen med de mobile brevstemmebokse. Derudover blev der kørt en række forskellige kampagner på facebook (både på kommunens profil og på Mærk Næstveds profil), som på forskellig vis gjorde opmærksom på det kommende valg. I vedlagte bilag 1 er der samlet dokumentation for de forskellige kampagner. Der blev ligeledes reklameret med annoncer i Sjællandske og på kommunens infostandere samt bragt indslag på Radio SLR. Endelig stod "Byens X" på Axeltorv i perioden fra d. 3. november og til et par dage efter valget, som en meget fysisk reklame for kommunalvalget (se bilag 2).

Initiativer særligt målrettet unge Udover at der har været fokus på at nå de unge gennem de forskellige kampagner, der er kørt på de sociale medier, blev der indgået aftaler med en række uddannelsesinstitutioner om at de selv satte fokus på kommunalvalget - og at kommunen kom på besøg med mobile brevstemmebokse.

Iværksætterne (under Næstved Ungdomsskole) har desuden gennemført en ung-til-ung kampagne med titlen "Pizza4memes". Pizza4memes havde til formål at få de unge til at lave et meme (som er et billede med en sigende tekst til) om kommunalvalget - og derigennem forholde sig til kommunalvalget. Som belønning for at lave et meme, fik de unge et stykke pizza. Pizza4memes blev både lavet som en virtuel kampagne og som en fysisk pop-up på uddannelsesinstitutioner og i Næstveds natteliv. Se vedlagte bilag 3 for yderligere beskrivelse af Pizza4memes. Aktiviteter målrettet borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet De kommunale virksomheder på beskæftigelses- samt handicap- og psykiatriområdet har selv sat fokus på lokaldemokrati og kommunalvalget på en måde, som har passet til deres borgergrupper. For borgerne på handicap- og psykiatriområdet er der desuden afholdt et vælgermøde på Grønnegades Kaserne. Vælgermødet var velbesøgt af både borgere og politikere (ni politikere i panelet). Tilbagemeldingen fra området er, at det var en rigtig god oplevelse for borgerne. Endelig har mange af de kommunale virksomheder på områderne haft besøg af de mobile brevstemmebokse. Besøg med mobile brevstemmebokse på ældrecentre I bestræbelserne på at give flere ældre borgere lettere adgang til at stemme, har kommunens ældrecentre haft besøg af de mobile brevstemmebokse. På nogle af ældrecentrene var der gjort en stor indsats for at gøre reklame for besøgene, og flere steder var der også lavet et egentligt arrangement med f.eks. kaffe og kage i forbindelse med besøgene. Der vil blive evalueret særskilt på aktiviteterne på ældrecentrene, som også har sammenhæng med kommunens indsats for at give borgere mulighed for at stemme i eget hjem.

Aktiviteter målrettet indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande

Made with FlippingBook - Online magazine maker