Byrådets møde 2017

Punkt 28: Natura 2000-handleplaner 2016-2021 - Vedtagelse

01.05.18-P17-1-16 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet

Byrådet sendte den 24. november 2016 til den 19. januar 2017 kommunens Natura 2000 handleplaner i høring. Administrationen har gennemgået høringssvarene, og planerne er tilrettet ud fra dette, så planerne kan godkendes. INDSTILLING Administrationen indstiller, at forslag til handleplaner vedtages. Beslutning Teknisk Udvalg, 06.03.2017 Mette Steensgaard var fraværende Anbefales

Økonomiudvalget, 13.03.2017 Thomas Palmskov og Jette Leth Buhl var fraværende. Anbefales.

Byrådet, 28.03.2017 Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling

Forslagene til Natura 2000 handleplaner har været i høring. Næstved Kommune har modtaget 14 høringssvar til Natura 2000 område 163 (Suså mm.), tre til Natura 2000 område 168 (Karrebæk Fjord mm.) og ligeledes tre til Natura 2000 område nr. 169 (Præstø Fjord mm.). Af de modtagne høringssvar kommer tre fra Miljøstyrelsen. I alt er der til alle kommunerne indkommet 28 høringssvar til de tre handleplaner. Slagelse Kommune har til Natura 2000 område nr. 162 (Skælskør mm.) modtaget 7 høringssvar, der er ingen af disse, der berører arealet i Næstved Kommune (kysten ved Kristiansholms Plantage).

Der er udarbejdet hvidbøger over de respektive planer og høringssvar. Hvidbøgerne er koordineret og afstemt med Faxe, Guldborgsund, Ringsted, Sorø og Vordingborg Kommune. Hvidbøgerne vedlægges som bilag.

De fleste høringssvar er bemærkninger og forslag, der vedrører den efterfølgende konkrete implementering af handleplanen. En del af høringssvarene til Natura 2000 område nr. 163 (Suså mm.) er rettet til det konkrete projekt i Susåen om Tykskallet Malermusling. Handleplanerne skal dog holdes på et overordnet niveau, således at præcise aftaler eller afgørelser ikke foregribes (jf. § 3 i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner nr. 944 af 27. juni 2016).

Made with FlippingBook - Online magazine maker