Byrådet, 28.03.2017 Jette Leth Buhl var fraværende. Økonomiudvalgets anbefalinger godkendt Dansk Folkeparti (3) kan ikke stemme for beslutningen idet de ønsker at det skal være ens for alle. Sagsfremstilling
Ved Byrådets temadrøftelse den 14. november 2016 om boliger til flygtninge var der vilje til at få bygget billige boliger, men dog ikke 229 boliger, som statstilskuddet på 14 mio. kr. giver mulighed for. Endvidere var der ønske om at få ombygget Birkebjerg Kollegiet til billige familieboliger. Endelig blev der i drøftelsen lagt op til, at der skal udarbejdes en exit-strategi for pavillonerne på Skyttemarksvej.
Den 6. december 2016 blev der afholdt et fællesmøde mellem Beskæftigelsesudvalget, Plan- og Ejendomsudvalget og boligorganisationerne for at drøfte små og billige familieboliger. Domea/Trollebo, Lejerbo og Fuglebjerg Selvejende Byggevirksomhed vil gerne bygge nogle af de små og billige boliger. De tre boligselskaber er positivt stemt i forhold til at aftale en normal anvisningsret på 25 %, hvilket vil forebygge ghettodannelse og vil betyde, at kommunen ikke skal dække eventuel tomgangshusleje.
BoligNæstved, DVB-Næstved og Boligselskabet Sjælland ønsker kun at bygge store/almindelige familieboliger.
På mødet var der enighed om, at der er et stort behov for nye almene familieboliger og at der er stor efterspørgsel på de billigere familieboliger. Deleboliger er ikke en god løsning.
"Billige boliger" er boliger, hvor husleje og forbrug er på max. 3.500-3.700 kr./måned. Der findes allerede nogle boliger i dette prisleje i Næstved Kommune, men de er svære at få fat i, da ventelisterne er lange (hvilket bl.a. er en udfordring for Forsorgshjemmet).
Domea, Lejerbo og FSB vil bygge billige boliger, hvor kvaliteten er i orden og hvor designet og materialevalget sikrer lave vedligeholdelsesudgifter.
Administrationen har vurderet, at der er behov for ca. 200 billige boliger, fordelt med ca. 150-180 boliger til enlige flygtninge og ca. 10-30 boliger til socialt udsatte og potentielt hjemløse borgere. Konsekvenserne af kontanthjælpsloftet er ikke indregnet i ovenstående skøn. Derfor bør skønnet revurderes hen mod sommeren 2017.
Det er i sidste ende et politisk spørgsmål hvor mange billige boliger, der skal bygges og hvor meget af den kommunale grundkapital, der skal gå til de billige boliger. Med fordelingen nævnt i budgetforliget vil ca. 4,8 mio. kr. af den kommunale grundkapital skulle gå til de små boliger.
De billige boliger kan fremkomme ved at ombygge eksisterende ejendomme og ved at bygge nyt.
Det vil være oplagt at få ombygget og ommærket Birkebjerg Kollegiet til små familieboliger. Center for Trafik og Ejendomme vurderer, at Birkebjerg Kollegiet vil være levedygtigt, hvis det ombygges til 24 1-rums boliger og 24 2-rums
Made with FlippingBook - Online magazine maker