Punkt 36: Godkendelse af takster for tømningsordning 2017
06.01.20-S55-1-17 Resume Kompetenceudvalg: Byrådet
NK-Spildevand A/S fremsender takstforslag til Byrådets godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at de foreslåede takster for 2017 godkendes. Beslutning Teknisk Udvalg, 07.02.2017 Takstblad med skønnede enheder og notat vedr. takster for 2017 blev udleveret. Tilknyttes dagsordenpunktet. Anbefales.
Økonomiudvalget, 27.02.2017 Anbefales.
Byrådet, 28.03.2017 Jette Leth Buhl var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling NK-Spildevand A/S fremsender efter bestyrelsens behandling i mødet den 21. september 2016 forslag til takster for 2017 for tømningsordningen til Byrådets godkendelse.
Efter fremsendelsen er regulativ for tømningsordningen blevet ændret og godkendt i Byrådets møde den 22. november 2016. Denne ændring medførte ændring af ordningens takster - bl.a. blev det besluttet at indføre nye takster for tømning af samletanke. Disse nye takster - som fremgår af vedlagte takstblad - blev forelagt bestyrelsen for NK-Spildevand A/S i mødet den 25. januar 2017, hvor bestyrelsen tog det ændrede takstforslag til efterretning.
I forbindelse med takstgodkendelse er det kommunens opgave at foretage en legalitetskontrol.
Kommunen skal således sikre, at selskabets takster overholder "Hvile i sig selv-princippet", hvorefter ordningens indtægter og udgifter over en kortere årrække balancerer, således at der ikke skabes en over- eller underdækning i relation til forbrugsopkrævningen.
Made with FlippingBook - Online magazine maker