Punkt 46: Godkendelse af revideret informationssikkerhedspolitik
85.13.00-P20-10-18 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (udtaler sig), 09.03.2020 Byrådet (godkender), 17.03.2020
Kommunens Informationssikkerhedspolitik skal revurderes hvert år. Digitaliseringsforening Sjælland (DIGIT) anbefaler, at kommunerne godkender kapitel 5 i Informationssikkerhedshåndbogen som kommunens informationssikkerhedspolitik. Dokumentet beskriver kort og præcist, at alle ansatte har et ansvar for beskyttelse af informationer og data i kommunens varetægt, og at ledelsen har ansvaret for arbejdet med informationssikkerhed på et strategisk niveau. Indsatsen er baseret på risikovurderinger, som skal sikre, at kritiske informationssystemer og personoplysninger er beskyttet af relevante organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger. INDSTILLING Administrationen indstiller, at den reviderede Informationssikkerhedspolitik godkendes. Beslutning Økonomiudvalget, 09.03.2020 Helge Adam Møller var fraværende. Anbefales. Byrådet, 17.03.2020 Elmer Jacobsen, Freja Lynæs Larsen, Kirsten Devantier, Marianne Olsen, Jørgen Christiansen, Otto Poulsen og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Kommunens Informationssikkerhedspolitik skal revurderes hvert år. Digitaliseringsforening Sjælland (DIGIT) anbefaler, at kommunerne godkender kapitel 5 i Informationssikkerhedshåndbogen som kommunens informationssikkerhedspolitik. Dokumentet beskriver kort og præcist, at alle ansatte har et ansvar for beskyttelse af informationer og data i kommunens varetægt og at ledelsen har ansvaret for arbejdet med informationssikkerhed på et strategisk niveau. Indsatsen er baseret på risikovurderinger, som skal sikre at kritiske informationssystemer og personoplysninger er beskyttet af relevante organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger.
Informationssikkerhedshåndbogen er en samlet beskrivelse af kommunens implementering af informationssikkerhedspolitikken. Næstved kommune har valgt at indarbejde kapitler udarbejdet af Digitaliseringsforening Sjælland (DIGIT) for at sikre overensstemmelse på tværs af kommunerne. Næstved kommune har udarbejdet enkelte supplerende afsnit og har tilføjet henvisninger til retningslinjer og til kommunens intranet.
Made with FlippingBook - Online magazine maker