Den enkelte skoles leder i skoleåret 2019/2020 skal have mulighed for at beslutte ikke at gennemføre nationale test i udvalgte eller alle fag og klassetrin. Børne- og Undervisningsministeriet udvælger et repræsentativt udsnit af landets klasser, som fortsat pålægges at gennemføre de nationale test. Herved får kommunerne et nationalt sammenligningsgrundlag at måle deres klasser, klassetrin og skoler op imod. De 20 procent af landets skoler, som har præsteret ringest i dansk og matematik ved 9. klasseprøverne fortsat skal gennemføre alle ti obligatoriske test i skoleåret 2019/2020. Skolerne ikke skal orientere forældrene om den enkelte elevs resultat, medmindre forældrene beder skolen herom. Resultaterne af de nationale test kan dog indgå på lige fod med andre test mv. i dialogen med forældrene, fx ved skole-hjem-samtaler.
Udmøntning af aftalens initiativer kræver ændring af folkeskoleloven, som forventes at blive besluttet den 14. april 2020.
Lovforslaget vedrører således kun skoleåret 2019/2020 og ministeriet gør opmærksom på, at skoler og kommuner skal forvente, at der igen skal gennemføres obligatoriske nationale test fra skoleåret 2020/21.
Hvis lovforslaget vedtages, har kommunalbestyrelsen mulighed for - som en del af mål og rammer for skolernes virksomhed - at beslutte hvilke skoler, der skal gennemføre testene, og hvilke der ikke skal. Undtaget beslutningen er de skoler, som ministeriet måtte udpege samt de skoler, der har præsteret ringest i dansk og matematik ved 9. klasseprøverne. Ministeriet forventer at udpege de pågældende skoler medio marts.
Administrationen modtog orienteringsbrevet fra Børne- og Undervisningsministeriet efter udsendelse af dagsorden til Børne- og Skoleudvalgets møde den 2. marts. Børne- og Skoleudvalget fik tilsendt brevet pr. mail af direktøren for området den 3. marts, herunder blev udvalget orienteret om at sagen behandles på Byrådets møde den 17. marts. Det er ikke muligt at afvente næste udvalgsmøde i Børne- og Skoleudvalget på grund af tidsfristerne for gennemførelse af nationale test. Selvom lovforslaget først vedtages den 14. april, skal skolerne agere efter gældende regler, hvilket betyder, at testperioden fra den 1. marts til den 30. april 2020 er gældende. Administrationens anbefaling og alternativer Da lovændringen (hvis lovforslaget vedtages) kun gælder dette skoleår, og da testperioden allerede er startet, anbefaler administrationen, at det er den enkelte skoleleder, der træffer beslutning om, hvorvidt skolen undlader at afholde nogle af eller alle testene i 2020 (indstillingens pkt. A). Undlader skolelederen at træffe beslutning, skal skolen afholde alle test efter testbekendtgørelsen.
Som alternativ til administrationens anbefaling kan Byrådet beslutte, at de nationale test gennemføres som sædvanligt. Byrådet kan også beslutte, at en skole, flere skoler eller alle skoler skal afholde nationale test, eller at en skole, flere skoler eller alle skoler ikke skal afholde nationale test medmindre ministeriet pålægger dem det.
Da testperioden er i gang, og da lovændringen tidligst besluttes 14 dage før testperiodens udløb, er det af rent praktiske årsager skrevet i indstillingen, at hvis skolelederen ikke får beslutningskompetencen, at Byrådet så vælger, at enten alle skoler (indstillingens pkt. B) eller ingen skoler (indstillingens pkt. C) skal afholde nationale test. Hvis en udvælgelse af skoler skal finde sted, vil det fx kunne ske på Børne- og Skoleudvalgets møde den 14. april samme dag som lovforslaget forventes vedtaget, hvilket vil give meget kort tid til at gennemføre testene, da testperioden slutter den 30. april. Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger. Bilag
Made with FlippingBook - Online magazine maker