Byrådets møde 2020

Såfremt der i denne periode skal træffes beslutninger af politisk karakter involveres de relevante fagudvalg. Det kunne være beslutninger om genåbning af aktiviteter, de større børn i folkeskolerne eksempelvis tilladelse til besøg på plejehjem mv.

Fagudvalgene er indstillet på at blive indkaldt til Skype-møder med ganske kort varsel og med begrænset dagsordenmateriale.

Økonomiudvalget drøfter og beslutter/anbefaler på deres møde den 18. maj Krisestabens videre virke. Byrådet får adgang til at stille uddybende spørgsmål og komme med ideer. Sagsfremstilling Næstved kommunens krisestab har været i funktion siden den 12. Marts 2020. Da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede ned for store dele af den offentlige sektor på grund af fare for smittespredning af covid19 overgik kommunens beredskabsniveau til rødt niveau.

Næstved kommunes beredskabsplan opererer med tre niveauer, grøn, gul og rød. Rødt niveau træder i kraft, når der indtræffer hændelser, der forringer det fastlagte serviceniveau og den fuldt etablerede kriseberedskab indkaldes. Ingen havde på daværende tidspunkt forestillet sig, at krisestaben skulle fungere i en længere periode, og derfor er det naturligt at evaluere og drøfte stabens fortsatte funktion efter ca. 5 ugers funktionsperiode.

Økonomiudvalget evaluerede den 20. April 2020 krisestabens første funktionsperiode og kom med følgende input:

Overordnet ros til krisestabens arbejde Stor anerkendelse af organisationens og medarbejdernes omstillingsparathed og arbejde i kriseperioden. Overordnet opbakning til strukturen for krisestaben Ønske om større inddragelse/ informationsniveau af byrådet i stabens arbejde og beslutningsprocesser. Opmærksomhed omkring information af borgerne, Opmærksomhed på fagudvalgenes rolle og mulighed for involvering Forslag om revision af beredskabsplan i forhold til at indskrive involvering af byrådet _ Forslag om at indskrive en deadline for inddragelse af byrådet i beredskabsplanen. Det kunne være efter to ugers krisestabsarbejde.

Med udsigt til en større genåbning af betydelige dele - men ikke alle kommunale aktiviteter, er det naturligt at overveje om krisestaben fortsat skal fungere på nuværende niveau, eller om tidspunktet er kommet til at overgå til ændret beredskabsniveau, gult niveau. Ligeledes peger Økonomiudvalgets evaluering på et behov for justering i forhold til den politiske inddragelse.

Det er Direktionens vurdering, at det er risikabelt at nedjustere beredskabsniveauet fra niveau rød til gult niveau på nuværende tidspunkt. Gult niveau er karakteriseret ved at der ikke som udgangspunkt er en samlet krisestab, men at ansvaret for løsninger ligger i de enkelte fagcentre, og at der endnu ikke er indtrådt et forringet serviceniveau, men at der kun er en risiko for ændret serviceniveau. Det er ikke sandsynligt, at kommunens serviceniveau er tilbage på normalt niveau i rum tid endnu. Der vil fortsat være et ændret serviceniveau på rigtig mange områder, dog vil der være områder, der muligvis hurtigere kommer tilbage til normalt niveau.

Det er endvidere vurderingen, at smittespredningen i den kommende tid må forventes at stige blandt befolkningen som følge af genåbning af samfundet, samt at der fortsat vil være stort behov for at koordinere de mange corona-relaterede spørgsmål og nye retningslinjer fra statslige myndigheder og andre på tværs af hele organisationen.

Made with FlippingBook - Online magazine maker