På Plan- og Erhvervsudvalgets møde den 14. januar 2019 (sag nr. 2) blev processen for udmøntning af anlægsmidler på planområdet godkendt, jf. bilag 1. Efterfølgende frigav Byrådet 500.000 kr. til første fase af projektet på møde den 26. februar (sag nr. 20), som der er valgt rådgiver på baggrund af. Realdania bevilgede yderligere midler til projektet i juni 2019, som hermed indstilles til modtagelse. Anlægsblokkene for byrumsprojektet på Kvægtorvet indeholder dermed midler for 2020 samt fondsindtægter, som der desuden indstilles til frigivelse og disponering i henholdsvis 2020 og 2021. Projektet udspringer af Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte, jf. bilag 2. Frigivelse af 9.000.000 kr. I Anlægsblok IA-166 vedrørende pladsdannelse og opholdstrappe ved Kvægtorvet er der afsat 500.000 kr. i 2019 og 5.500.000 kr. i 2020. Derudover er der modtaget 3.500.000 kr. fra Realdania. Projektet skal skabe mulighed for ophold ved samt forbindelse fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter til Kvægtorvet og Kvickly/Biblioteket i form af en opholdstrappe og en tilhørende plads. Dette sker som en del af arbejdet med en styrkelse af bymidten samt en bedre sammenkobling af dens mange funktioner, deriblandt koblingen mellem Campus Næstved, Grønnegades Kaserne, Næstved Bibliotek og Borgerservice samt byens handelsliv særligt i form af Kvickly.
Administrationen beder i den forbindelse om at få frigivet midlerne afsat i budgettet for 2020 inklusiv de bevilgede fondsmidler. Deri ligger også en omdisponering af anlægsrammen, således at hovedparten af de bevilgede midler kan anvendes til anlæg af projektet, der først forventes afsluttet i 2021, jf. bilag 3. Eksekveringen af projektet er forlænget grundet et øget behov for koordinering i forbindelse med modtagelsen af fondsmidlerne fra Realdania, men forventes afsluttet i maj 2021.
Når kommunen modtager tilskud fra private fonde, som fx Realdania, skal der afregnes 17,5% i fondsmoms. Dette betyder, at der skal fratrækkes 17,5% fra de 3.500.000 kr. som modtages.
Supplerende bemærkninger På baggrund af et parallelopdrag er WERK Arkitekter valgt som rådgiver. Plan- og Erhvervsudvalget blev på møde den 3. marts 2020 orienteret om valget af WERK Arkitekter og det skitseforslag, som lå til grund for valget af dem, jf. bilag 4. På mødet den 14. april 2020 vil Plan- og Erhvervsudvalget blive præsenteret for et udkast til dispositionsforslag, og efterfølgende vil dispositionsforslaget blive fremlagt til endelig godkendelse på Plan- og Erhvervsudvalgets møde den 11. maj 2020. Endeligt skal projektet og valg af entreprenør behandles på Plan- og Erhvervsudvalgets møde den 30. november 2020. Økonomi Administrationen kan bekræfte, at der på anlægsbudgettet for 2020 er afsat et rådighedsbeløb på 5,5 mio. kr. til formålet. Der er således anvist finansiering for den ansøgte anlægsbevilling. Med den tidligere givne anlægsbevilling i 2019 på 0,5 mio. kr. samt tilskud fra Realdania på 3,5 mio. kr. vil det samlede projekt have en udgiftsbevilling på 9,5 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 3,5 mio. kr. (heraf skal Næstved Kommune betale 17,5 % i fondsmoms). Bilag Bilag 1: Noter til Plan- og Erhvervsudvalgets anlægsblokke Bilag 2: Udviklingsstrategi for Næstved Bymidte Bilag 3: Tidsplan og økonomi Bilag 4: Indledende skitseforslag, WERK Arkitekter
Made with FlippingBook - Online magazine maker