Byrådets møde 2020

Emne 2: Bebyggelsens placering og udformning, herunder: Gener for eksisterende bebyggelse vedrørende skygge, udsyn og indbliksgener. Muligheden for at bygge op til 8 etager inden for byggefelt A3. Mulighed for at bygge op til 4 etager inden for byggefelt A2. Mulighed for at bygge inden for byggefelt A4. Fastholdelse af lokalplanforslagets principper om arkitektonisk kvalitet.

Administrationens bemærkning: Med nærværende forslag til lokalplan ønskes at kvalificere udlægget af byggefelter i Lokalplan 076 for Næstved Bymidte. Der er fokus på at bygge videre på bymidtens eksisterende bygningsmasse, så skala, byggeskik og materialevalg fastholdes. For at sikre dette har høringssvarene medført nogle rettelser til blandt andet bebyggelsens udformning. Et vist omfang af skygge- og indbliksgener må forventes i bymidten. I den forbindelse er skyggediagrammerne opdateret. Ligeså fremgår der nu en bygning på 8 etager på visualiseringen, som findes på forsiden af forslaget til lokalplanen.

Emne 3: Det grønne, herunder: Oplevelsen af de grønne områder samt ændring af balancen mellem by og natur. Bevaring af kastanjetræet. Skovbyggelinje og åbeskyttelseslinje.

Administrationens bemærkning: Der er fokus på at skabe balance mellem det grønne og byen, så udsynet og adgangen til det grønne bevares. Erfaringerne er, at der skabes større tryghed ved større tæthed og flow af mennesker, hvorfor eventuel utryghed, der kan være ved at færdes i området i dag, mindskes ved fortætning. Området er i øvrigt undtaget fra skovbyggelinje og åbeskyttelseslinje, da der tidligere har været etableret væsentlig, lovlig bebyggelse på området.

Emne 4: Planens område B, herunder: Forskellige forslag til anden afgrænsning samt fordeling af byggefelter inden for område B.

Administrationens bemærkning: Med udlægningen af område B gives der mulighed for at skabe et attraktivt kvarter, som vil styrke bymidten. Afgrænsningen af område B understøtter samtidig potentialet ved at give Rådmandshaven karakter af en bygade, mens den fortsat vil være en attraktiv adgangsvej til bymidten samt forbindelsesvej mellem nord og syd, herunder for fx ambulancer. En vigtig del af område B’s attraktivitet vil være den centrale del, der udlægges som en grøn rekreativ kile.

Emne 5: Støj, herunder:

Trafikale gener for kommende beboere i området. Nye krav til afholdelse af større arrangementer på græsarealerne ved Rådmandshaven.

Administrationens bemærkning: Boligerne skal leve op til de krav, der stilles i bygningsreglementet blandt andet i forhold til indendørs støj fra trafik. Bebyggelsen vil ikke få betydning for afholdelse af arrangementer på den grønne plæne, da arrangementerne er af midlertidig karakter, og både nu og i fremtiden kan og skal overholde regulativ for støjende kultur- og musikaktiviteter.

Made with FlippingBook - Online magazine maker