Byrådets møde 2020

Lars Hoppe Søe var fraværende. Ad 1 og 2: Anbefales.

Økonomiudvalget ønsker at der hurtigst muligt skaffes visualiseringer fra DSB, som viser selve anlægget, indsigt fra Myrup og kommende udsigt fra og mod Fårebakkerne.

Byrådet, 28.01.2020 Freja Lynæs Larsen var fraværende. Ad 1 og 2: Godkendt med Plan- og Erhvervsudvalgets bemærkninger. Sagsfremstilling Forslag til kommuneplantillæg

Området er ikke omfattet af kommuneplanens rammer, og derfor fordrer udarbejdelsen af et lokalplanforslag en samtidig udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg. Med forslag til Kommuneplantillæg nr. 18 oprettes et nyt rammeområde 2.2 E1 til erhvervsformål ved Mogenstrup jf. bilag 1.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg i form af et nyt rammeområde 2.2.E1 til erhvervsformål, er der gennemført en forudgående høring med indkaldelse af forslag og idéer til planlægningen i perioden 4. juni 2019 til 19. juni 2019, hvor der indkom 3 høringssvar, jf. bilag 4. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af forslag til kommuneplantillægget.

Forslag til lokalplan Området, som er en del af matr. 1a Fladså By, Mogenstrup og del af matr. 1s Myrup By, V. Egesborg, er beliggende i det åbne land nord for Mogenstrup på et areal mellem Præstø Landevej og jernbanen. Mod øst afgrænses området af Fladsågårdsvej. Hele arealet er beliggende i landzone umiddelbart syd for de fredede arealer ved Mogenstrup Ås.

Området udgør ca. 71,6 ha, som i dag er opdyrket landbrugsjord og er omfattet af landbrugspligt.

I området findes et beskyttet vandhul og to beskyttede vandløb. En del af området er omfattet af skovbyggelinje.

Lokalplanforslaget fremgår af bilag 2.

Indhold i lokalplanforslaget Lokalplanforslaget har til formål at:

udlægge lokalplanens område til erhvervsformål forebygge miljøkonflikter inden for lokalplanområdet og i forhold til omgivelserne sikre tilkørselsforhold til omgivelserne sikre, at ny bebyggelses udformning og disponering sker med henblik på indpasning i landskabet. overføre lokalplanområdet fra landzone til byzone at give mulighed for at nedrive bevaringsværdig bebyggelse.

Made with FlippingBook - Online magazine maker