Byrådets møde 2020

Desuden er der kommet en række generelle indsigelser, som opsummeres i høringsnotatet, jf. bilag 4, hvor alle høringssvar er uddybende behandlet. Høringssvarene fra begge høringsperioder fremgår af bilag 5.

Ændringer til forslag til kommuneplantillæg, jf. bilag 6 På baggrund af en dialog med Miljøstyrelsen er der tilføjet et afsnit i forslag til Kommuneplantillæg nr. 14, som redegør for den nye kommuneplanrammes forhold til Grønt Danmarkskort. Desuden er kommuneplantillæggets afsnit om ”Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering…” opdateret på baggrund af den udarbejdede miljørapport.

Ændringer til forslag til lokalplan, jf. bilag 7 På baggrund af de indkomne høringssvar i forbindelse med den første offentlige høring er følgende ændringer indarbejdet i lokalplanen: 1. Tilføjelse af byggeri på 8 etager i visualisering. 2. Tilføjelse af mulighed for sammenbygning af eksisterende bebyggelse og mulig bebyggelse inden for byggefelt A3. 3. Konkretisering af parkeringsmuligheder for Kindhestegade 18-22. 4. Ændring af afsnit om skovbyggelinje og åbeskyttelseslinje. 5. Neddrosling af højden på mulig bebyggelse i sydlig del af byggefelt A2. 6. Tilretning af krav om saddeltag på mulig bebyggelse over 5 etager inden for byggefelt A3.

7. Fjernelse af mulighed for etablering af erhverv inden for byggefelt A1. 8. Optimering af adgangsforhold til området nord for Dania ved byggefelt A1. 9. Optimering af adgangsforhold til Nellemanns Gaard ved byggefelt A2. 10. Udskiftning af skyggediagrammer.

På baggrund af den udarbejdede miljørapport er følgende ændringer indarbejdet i lokalplanen: 1. Ny vurdering af planens indvirkning på miljøet, idet der nu er udarbejdet en miljørapport. 2. Konkretisering af håndtering af overfladevand inden for område B. 3. Præcisering af håndtering af eventuel jordforurening.

På baggrund af de indkomne høringssvar i forbindelse med den supplerende høring er følgende ændringer indarbejdet i lokalplanen:

1. Krav om adgangsvej gennem byggefelt A7 til baggården ved Kindhestegade 18-22 tilføjes. 2. Krav til kantzone ved byggefelt A1 indskrænkes på facader, som ligger ud til vejareal.

Lovgrundlag Lov om planlægning (planloven), nr. 287 af 16/04/2018 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), nr. 1225 af 25/10/2018

Supplerende bemærkninger Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14 og forslag til Lokalplan 100 udarbejdes i forlængelse af arbejdet med udvikling af Næstved Bymidte. Udviklingsstrategien for Næstved Bymidte, jf. bilag 8, blev godkendt af Byrådet på møde den 20. december 2016 (sag nr. 199). Forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan blev principgodkendt af Plan- og Erhvervsudvalget på møde den 18. oktober 2018 (sag nr. 104). Forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan blev godkendt af Byrådet på møde den 17. september 2019 (sag nr. 133).

Made with FlippingBook - Online magazine maker