Byrådets møde 2020

Punkt 81: Generalforsamling i NK-Forsyning A/S 2020

00.24.00-P24-1-20 Resume Politisk behandling Byrådet (godkender), 28.04.2020

NK-Forsyning A/S afholder den 30. april 2020 ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen behandles formandens beretning for 2019, regnskabet for 2019, valg til bestyrelsen, fordeling af overskud/tab samt vederlag til bestyrelsens medlemmer og formand. INDSTILLING Administrationen indstiller, at borgmesteren eller en anden af Byrådets medlemmer bemyndiges til på vegne af Næstved Kommune at deltage i generalforsamlingen den 30. april 2020 i NK-Forsyning A/S samt at stemme for vedtagelse af punkterne i dagsorden for generalforsamlingen. Beslutning Byrådet, 28.04.2020 Freja Lynæs Larsen var fraværende. Borgmesteren bemyndiges til på vegne af Næstved Kommune at deltage i generalforsamlingen og afgive stemme i overensstemmelse med mandatet. Sagsfremstilling NK-Forsyning A/S afholder den 30. april 2020 ordinær generalforsamling. Dagsorden og bilag er vedlagt.

På generalforsamlingen skal bestyrelsens beretning ved formanden, årsrapport med ledelsesberetning, beslutning om decharge for direktion og bestyrelse, forslag om fordeling af overskud/tab, valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor samt vederlag til bestyrelsens medlemmer og formand vedtages.

Byrådet har i 2019 vedtaget en ejerstrategi for selskabet. Af ejerstrategien fremgår, at Byrådet lægger vægt på, at selskabet sikrer en høj forsyningssikkerhed og beredskab. Selskabet skal sikre en bæredygtig udvikling og en økonomisk ansvarlig drift, som stedse skal optimeres. Investeringer og nye lån skal tilrettelægges og gennemføres uden risiko for ejeren. Byrådet lægger i strategien vægt på kvartalvis kommunikation og en opdateret hjemmeside. Selskabet skal etablere samarbejder med andre forbrugerejede vandværker. I samarbejdet med Næstved Kommune er anført i strategien, at selskabet skal holde årlige møder med Byrådet, to årlige møder med Næstved Kommunes direktion, fire årlige møder i en koordinationsgruppe og møder med relevante faglige medarbejdere, med henblik på at implementere ejerstrategien.

Af formandens beretning fremgår, at selskabet i 2019 har præsteret et overskud på 59.549 t.kr. og at egenkapitalen er 1.867.463 t. kr. og formuen på 44,8 mio kr.

Soliditetsgraden i selskabet er på 82,7. Der er foretaget investeringer for 132 mio. kr. i blandt andet digitalisering af målerdata og forbrugsafregninger på spildevandsområdet. På eldistributionsområdet er der investeret i netovervågningssystemer med henblik på optimering og forsyningssikkerhed.

Made with FlippingBook - Online magazine maker