Byrådets møde 2020

Punkt 86: Udtræden af Næstved Byråd - Freja Lynæs Larsen (Ø)

00.01.00-G01-93-20 Resume Politisk behandling Byrådet (godkender), 26.05.2020

Freja Lynæs Larsen (Ø) anmoder i mail af 7. maj 2020 til borgmesteren, om at blive fritaget for sit byrådshverv for resten af valgperioden af helbredsmæssige grunde. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet 1. godkender anmodningen fra Freja Lynæs Larsen (Ø) om udtræden af Næstved Byråd af helbredsmæssige grunde 2. godkender at Susanne Steensgaard Tariq (Ø) indtræder som nyt medlem af Næstved Byråd 3. godkender at valggruppe 1 ønsker Susanne Steensgaard Tariq træder istedet for Freja Lynæs Larsen i Økonomiudvalget 4. godkender at valggruppe 1 ønsker Susanne Steensgaard Tariq træder istedet for Freja Lynæs Larsen i Beskæftigelsesudvalget. Beslutning Byrådet, 26.05.2020 Freja Lynæs Larsen var fraværende. Ad 1-4: Godkendt. Sagsfremstilling Byrådsmedlem Freja Lynæs Larsen (Ø) har i mail af den 7. maj 2020 anmodet borgmesteren om udtræden af Byrådet på grund af helbredsmssige forhold.

Administrationen anbefaler at Freja Lynæs Larsen bliver fritaget for varetagelse af sit borgerlige ombud, på baggrund af sin henvendelse til borgmesteren.

Lovgrundlag Et medlem skal efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentlig hverv, forretninger eller lignende har riemlig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet.

Afgørelse om, hvorvidt en anmodning skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.

Når et medlem i valgperiodens løb udtræder, indtræder vedkommende stedfortræder efter reglerne i § 91 i det pågældende medlems sted.

Made with FlippingBook - Online magazine maker