Byrådets møde 2020

Punkt 89: Ansøgning om godkendelse af skema A til gennemførelse af helhedsplan for afdeling 191-0 Svendborgvej

03.02.00-P19-5-20 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 18.5.2020 Byrådet (godkender), 26.5.2020

Lejerbo har fremsendt skema A ansøgning om støtte til gennemførelse af nødvendige opretningsarbejder og forbedringsarbejder i Lejerbo Næstveds, afdeling 191-0, Svendborgvej. Den udarbejdede helhedsplan har et budget på 57,1 mio. kr. Den omfatter blandt andet efterisolering af gavle, renovering af altangange, udskiftning af en del af vand-, varme- og afløbsrør, og en del af boligerne ombygges til tilgængelighedsboliger. For at der kan arbejdes videre med helhedsplanen, og projektet kan sendes i udbud mv., skal Byrådet godkende skema A for helhedsplanen, give tilsagn om lånegarantier og deltagelse i femtedelsordningen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, at 1. skema A godkendes på betingelse af Landsbyggefondens endelige godkendelse 2. helhedsplanen godkendes 3. der gives tilsagn om meddelelse af kommunal regaranti på 100 % af de støttede lån på 40.000.000 kr. 4. der gives tilsagn om meddelelse af kommunal garanti på 9,04 % af de ustøttede lån på 13.680.577 kr., i alt 1.236.240 kr. 5. der gives tilsagn om deltagelse i femtedelsordningen med 150.000 kr., ydet som lån. Beslutning Økonomiudvalget, 18.05.2020 Freja Lynæs Larsen var fraværende. Thor Temte var indkaldt som stedfortræder.

Ad 1-5: Anbefales.

Byrådet, 26.05.2020 Ad 1-5: Godkendt. Sagsfremstilling

Onsdag den 11. marts 2020 skrev Landsbyggefonden til en række almene boligselskaber. Fonden oplyste, at der for en kort periode ville være åbent for at få hastebehandlet helhedsplaner, for at hjælpe dansk erhvervsliv igennem en aktivitetsnedgang, hvis det blev vurderet, at sagen kunne færdigbehandles inden for to måneder hos både boligselskab og kommune. Denne sag er en af i alt tre sager i Næstved Kommune, som er på vej igennem denne hastebehandling, og derfor skal være godkendt af Byrådet senest 1. juni 2020.

Made with FlippingBook - Online magazine maker