Helhedsplanens hastestatus giver mulighed for at få forhåndsgodkendt budgettet i kommune og Landsbyggefonden uden en forudgående beboerafstemning, da det ikke kan lade sig gøre at gennemføre en sådan på grund af forbuddet mod større forsamlinger. Projektet er godkendt af foreningens byggeudvalg, og der gennemføres en beboerafstemning inden færdiggørelsen af skema B. Organisationsbestyrelsen har godkendt helhedsplanen den 29. april 2020.
Lejerbo oplyser, at der er beregnet en huslejestigning på 8,4 % til en ny gennemsnitlig årsleje på 915,65 kr. pr. m2 fra 844,72 kr. pr. m2 pr. år. Administrationen vurderer, at den fremtidige husleje er acceptabel.
Arbejdet er planlagt opstartet omkring efteråret 2021. Inden arbejdet kan sættes igang skal der gennemføres udbud, og skema B skal godkendes af Byrådet. Økonomi Administrationen kan oplyse, at kommunen ifølge bekendtgørelsen om "Kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v." kan stille garanti for de ønskede lån, uden at dette belaster kommunens låneramme eller kræver deponering. Der er ikke budgetteret med bidrag til femtedelsordninger i kommunens budget. Finansiering af bidraget på 150.000 kr. i denne sag medtages ved kommunens budgetkontrol pr. 1. maj 2020. Bilag Bilag 1 - Helhedsplan for Svendborgvej
Bilag 2 - Skema A - Opretning Bilag 3 - Skema A - Forbedring
Made with FlippingBook - Online magazine maker