Byrådets møde 2020

Sagen vedrører Lejerbos afdeling 195-0 Tappernøje, som består af i alt 73 boliger fordelt på tre bebyggelser. Sandagervænge består af 38 boliger, som er bygget i to etaper i perioden 1976 til 1982 med samme materialer, men forskellig indretning. Rypevænget består af 35 boliger, som også er bygget i to etaper i henholdsvis gule mursten opført i 1982 og røde mursten opført i 1987. Afdelingen har en samlet størrelse på 5.777 m2 før renoveringen og 5.798 m2 efter renoveringen.

De tre bebyggelser har således forskellig alder, og er bygget forskelligt. Derudover er der forskel på den løbende vedligeholdelse, der er udført siden opførelsen. Helhedsplanen er budgetteret til at have en samlet pris på 30,9 mio. kr.

Der foretages en lang række udskiftninger og renoveringer af eksisterende forhold. Murværk repareres for revner, defekte fuger og manglende bindere. Tag- og gavlkonstruktioner forstærkes. Badeværelser istandsættes og boligernes ventilation forbedres. Der renoveres adgangsveje og udskiftes interne kørearealer samt stier, hvor det er vurderet nødvendigt. 10 boliger ændres til tilgængelighedsboliger, og her bygges nyt køkken og badeværelse, vand- og afløbsinstallationer udskiftes, varmeforsyning og ventilationsanlæg udskiftes. Derudover tilpasses boligerne tilgængelighedskravene.

Et beløb afsættes til undersøgelse og eventuelt reparation af kloakrør.

Til afdelingens tre ungdomsboliger opføres en tilbygning på 6,8 m2, et kammer, der kan benyttes som soverum. I forbindelse med dette flyttes køkkenets placering i boligen.

For en nærmere gennemgang af det arbejde, som skal udføres, henvises til sagens bilag 1.

I 2020 bliver der, udover denne helhedsplan, udført allerede planlagt vedligeholdelsesarbejde, hvilket er udskiftning af døre, vinduer, gasfyr, og lette facader efterisoleres samt får ny beklædning.

Anlægsudgiften finansieres på følgende måde:

Støttede realkreditlån:

18.161.180 kr.

Ustøttede realkreditlån:

10.269.588 kr.

I alt:

28.430.768 kr.

Sagen har været behandlet i Landsbyggefonden, men vil først blive endeligt færdigbehandlet efter kommunal godkendelse af skema A. Ifølge skitse fra Landsbyggefonden kan der opnås nedenstående tilskud til helhedsplanen:

Fællespuljetilskud:

1.460.000 kr.

Trækningsretstilskud:

490.000 kr.

Kapitaltilførsel - Femtedelsordningen:

500.000 kr.

I alt:

2.450.000 kr.

Made with FlippingBook - Online magazine maker