Byrådets møde 2020

Punkt 92: Godkendelse af skema B for 46 almene boliger på Jernbanegade Skole

03.02.00-P19-2-20 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 18.05.2020 Byrådet (godkender), 26.5.2020

Boligselskabet Sjælland fik den 28. april 2020 Byrådets godkendelse af skema A til opførelse af 46 boliger på den tidligere Jernbanegade Skole. Der er allerede gennemført udbud, og skema B er nu klar til godkendelse inden byggeriet kan startes. Den samlede anskaffelsessum er på 87.042.120 kr., hvilket er den samme beløbsramme, som blev godkendt ved behandling af skema A. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, at 1. skema B godkendes,

2. optagelse af realkreditlån på 78.337.908 kr. godkendes, 3. der gives tilsagn om grundkapitaltilskud på 6.963.370 kr. og 4. at der stilles foreløbig kommunal garanti på 59,13 % svarende til 46.321.000 kr. Beslutning Økonomiudvalget, 18.05.2020 Freja Lynæs Larsen var fraværende. Thor Temte var indkaldt som stedfortræder.

Ad 1-4: Anbefales.

Byrådet, 26.05.2020 Ad 1-4: Godkendt. Sagsfremstilling

Boligselskabet Sjælland har fremsendt ansøgning om godkendelse af skema B til opførelse af 46 almene boliger på Jernbanegade 12, som er den gamle Jernbanegade Skole. Projektet har været udbudt i totalentreprise, og blev vundet af den lokale entreprenør H. Nielsen og søn a/s.

Projektets idé er at skabe en almen, attraktiv og bæredygtig boligbebyggelse, som respekterer de fine gamle bygningers arkitektur og historie. Der er primært tale en om indvendig ombygning, som sikrer at bygningernes markante udvendige arkitektur bibeholdes.

Hovedbygningen og dens tilbygninger i Jernbanegade 12 er i Lokalplan 076 udpeget som højt bevaringsværdig, og for at bygningsmassen kan ændres til boliger, er der opnået en række dispensationer til lokalplan 076 for Næstved bymidte.

Made with FlippingBook - Online magazine maker