Byrådets møde 2020

Punkt 93: Beslutning om prioritering af flere anlægsmidler til renovering af betonkonstruktioner i Fladså Svømmehal

04.04.00-G01-4-19 Resume Politisk behandling Kultur- og Demokratiudvalget (anbefaler), 04.05.2020 Økonomiudvalget (udtaler sig), 18.05.2020 Byrådet (godkender), 26.05.2020

Tilbud på renovering af betonkonstruktioner i Fladså Svømmehal er efter licitation 1,7 mio. kr. dyrere end anslået af rådgiver i tilstandsrapport og i forhold til beløbet afsat i budgettet. Der skal træffes beslutning om at prioritere 1,7 mio. kr. yderligere til projektet. INDSTILLING Administrationen indstiller, at restfinansieringen på 1,7 mio. kr. til renovering af betonkonstruktionerne i Fladså Svømmehal findes ved at omprioritere, fremrykke og frigive 1,7 mio. kr. af anlægsbudgettet til ”Kulturaktiviteter i lokalområder” med henholdsvis 1 mio. kr. i 2021 og 0,7 mio. kr. i 2022. Beslutning Kultur- og Demokratiudvalget, 04.05.2020 Anbefales med den ændring, at der findes alternative finansieringsmuligheder inden for udvalgets ramme. Administrationen fremlægger forslag til finansiering på udvalgets kommende møde, alternativt indkaldes til ekstraordinært udvalgsmøde. Administrativ tilføjelse, 06.05.2020 Byrådet bedes give anlægsbevilling samt frigive 1,7 mio. kr. til renovering af Fladså Svømmehal i 2020. Kultur- og Demokratiudvalget finder på næste møde finansiering til de 1,7 mio. kr. i 2020 på dels det eksisterende anlægsbudget for 2020; dels overførte anlægsprojekter fra 2019; dels fremrykkede anlægsprojekter fra 2022 (som besluttet i byrådet den 28/4-20) og dels ved flytning af driftsmidler til anlæg.

Økonomiudvalget, 18.05.2020 Freja Lynæs Larsen var fraværende. Thor Temte var indkaldt som stedfortræder.

Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet giver en anlægsbevilling, samt frigiver 1,7 mio. kr. til renovering af Fladså svømmehal i 2020. Kultur- og Demokratiudvalget finder på næste møde finansiering til de 1,7 mio. kr. i 2020 på dels det eksisterende anlægsbudget for 2020; dels overførte anlægsprojekter fra 2019; dels fremrykkede anlægsprojekter fra 2022 (som besluttet i Byrådet den 28.4.2020) og dels ved flytning af driftsmidler til anlæg.

Made with FlippingBook - Online magazine maker