Byrådets møde 2020

Punkt 95: Tilsagn om garanti for lån til Næstved Fjernvarme

00.01.00-Ø60-3-20 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 18.05.2020 Byrådet (godkender), 26.05.2020

Næstved Fjernvarme ansøger om, at kommunen stiller garanti for værkets optagelse af lån til dækning af udgifter til afsluttede anlægsprojekter i 2019. INDSTILLING Administrationen indstiller, at kommunen stiller garanti for et 1. 20 årigt lån på 3.636.270 kr. med fast rente og et 2. 25 årigt lån på 4.665.700 kr. med fast rente Beslutning Økonomiudvalget, 18.05.2020 Freja Lynæs Larsen var fraværende. Thor Temte var indkaldt som stedfortræder.

Ad 1 og 2: Anbefales.

Byrådet, 26.05.2020 Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling

Næstved Fjernvarme fremsender ansøgning om, at kommunen stiller garanti for 2 fastforrentede lån på i alt 8.301.970 kr. til finansiering af afsluttede anlægsarbejder i 2019. Låntagningen fordeler sig på et 20-årigt lån på 3.636.270 kr. og et 25- årigt lån på 4.665.700 kr. Lånene ønskes optaget i Kommunekredit.

Forudsætningen for at Næstved Fjernvarme kan optage lån i Kommunekredit er, at kommunen stiller garanti for lånet.

Varmeplanmyndigheden har gennemgået anlægsprojekterne og oplyser, at projekterne er i overensstemmelse med varmeplanen.

Den vedlagte årsrapport er foreløbig, idet værket oplyser, at der endnu ikke er indkaldt til generalforsamling på grund af forsamlingsforbuddet. Der afventes nye retningslinjer pr. 11. maj 2020.

Made with FlippingBook - Online magazine maker