Byrådets møde 2020

Ejeren af Baunehøj er indforstået med at ”Baunehøj” indgår i de kommende vejnavne, og et vejnavn, indeholdende ordet ”Baunehøj”, kan godt godkendes efter reglerne om vejnavne. Veje er ofte navngivet efter lokale stednavne. Administrationen ser således ikke noget til hinder for, at ejers ønske imødekommes.

For at skabe en navnemæssig kobling mellem de to områder, har administrationen følgende forslag til navngivning af de to veje, som vist på kort 1 i bilag 1:

”Baunehøj Park” (den vestlige vej) ”Baunehøj Huse” (den østlige vej)

Det er administrationens vurdering, at de to vejnavne adskiller sig tilstrækkelig fra vejnavnet Baunevej, som bruges andet steds i kommunen.

Hvis Byrådet i stedet ønsker at relatere området til digtervejskvarteret, så har administrationen følgende alternative forslag til vejnavne, som vist på kort 2 i bilag 1:

”Thomas C. Bruuns Vej” (den vestlige vej) ”Mathilde Fibigers Vej” (den østlige vej)

”Thomas C. Bruuns Vej” navngives efter Thomas Christopher Bruun (1750-1834), som var forfatter og sproglærer. Han blev født på Gavnø og gik i skole på Herlufsholm.

”Mathilde Fibigers Vej” navngives efter forfatteren Mathilde Fibiger (1830-1872), som skrev om kvinders rolle i samfundet. Hun boede en overgang hos Marie Toft og N.F.S. Grundtvig på Rønnebæksholm.

De foreslåede vejnavne er ikke i konflikt med lignende navne i Næstved Kommune og overholder lovgivningen om vejnavne.

Høring NæstvedArkiverne og Museum Sydøstdanmark har haft mulighed for at komme med forslag til vejnavne, men har ikke benyttet sig af muligheden.

Ejeren af Baunehøj har ikke haft indsigelser mod brug af ”Baunehøj” i vejnavnene.

Ejeren af arealet har bemærket, at de klart kan tilslutte sig vejnavnene ”Baunehøj Park” og ”Baunehøj Huse”. De har ikke nogen bemærkninger til de to alternative vejnavne – udover, at de klart foretrækker de to af administrationen indstillede vejnavne.

Lovgrundlag

Made with FlippingBook - Online magazine maker