Byrådets møde 2020

Administrationens bemærkning: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har den 5. marts vedtaget ”ladestanderbekendtgørelsen” jf. byggeloven med nye krav til, at der i forbindelse med opførelse af nye bygninger skal forberedes til og etableres ladestandere og på sigt også i eksisterende bygninger. Forslag til klimaplanen er tilrettet i forhold til ovenstående bemærkning (se side 20). Forslag til klimaplanen er ligeledes tilrettet i forhold til ovenstående bemærkning til tidsplanen for placering af ladestandere og udbygningsplaner for elnettet.

Emne 4: Oprettelse af rådgivningsenhed, der kan rådgive borgere med hensyn til valg af varmeforsyning og energibesparende foranstaltninger i private hjem

Administrationens bemærkning: Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i forslag til klimaplanen, men administrationen tager bemærkningerne til efterretning. I samarbejde med Energistyrelsen afholdt Næstved Kommune i vinteren 2018 og 2019 informationsmøder om varmepumper og alternative varmekilder til olie. Alle huse med BBR- registreret oliefyr blev inviteret til borgermøder, hvor man kunne få rådgivning omkring udskiftning af opvarmningskilde og energirenovering. Næstved Fjernvarme er på nuværende tidspunkt i gang med at udbygge fjernvarmen i Næstved By. Dette gøres ved at informere borgerne om, hvad det indebærer at få fjernvarme, og dermed fremme den grønne omstilling.

Emne 5: Afbrænding af biomasse i fjernvarmeforsyningen skal ikke fremmes i klimaplanen

Administrationens bemærkning: Næstved Kommune samarbejder med kommunens fem fjernvarmeværker om at levere grøn og konkurrencedygtig fjernvarme. Kommunen er i den forbindelse i gang med at udarbejde en ny varmeplan, der skitserer udviklingsmulighederne inden for fjernvarmeproduktionen. I forhold til ideen om, at kommunen bør afskrive biomasse som en mulig energikilde, vurderes dette ikke at være hensigtsmæssigt, da det ville hindre mindre fjernvarmeværker i at bruge biomasse, der baseres på flis fra lokale skovbrug. Bæredygtighedsproblematikken omkring biomasse drejer sig primært om store værker i de større byer med meget store importerede mængder biomasse, der ikke kan dækkes lokalt.

Emne 6: Fokus på øget biodiversitet indgår i arbejdet med ændret arealanvendelse, særligt skovrejsning og udnyttelse af lavbundsjorde

Administrationens bemærkning: Forslag til klimaplanen indeholder ikke konkrete indsatser, som påvirker biodiversiteten. Ved miljøvurdering af større planer og programmer vil kommunen som hidtil belyse alle væsentlige vinkler af et givent projekt, deriblandt biodiversiteten.

Emne 7: CO 2 -reduktionsmålet for landbrug skal hæves, og kulstofrige jorde skal udtages

Administrationens bemærkning: Administrationen har vurderet, at reduktionsmålet på 15 % for landbruget er en rimelig målsætning. Målsætningen tager udgangspunkt i Energistyrelsens Basisfremskrivning 2019, som blandt andet forudsiger drivhusgasudledningen i 2030 sammenlignet med 1990. Forslaget om udtagning af kulstofrige jorde er indskrevet i forslag til klimaplanen på side 22.

Borgermøde

Made with FlippingBook - Online magazine maker