Byrådets møde 2020

betragtes som en form for værdimæssig ramme, som skal gælde for og kunne omsættes til praksis på hele 0-18 års området. Derfor nævnes ikke strategier eller fokusområder for bestemte målgrupper. Tilsvarende er der høringssvar, som spørger til en konkretisering af nogle af politikkens "flotte ord". Administrationen bemærker, at dette sker i et efterfølgende arbejde med bl.a. 2025-målene - og at politikken ville få et væsentligt større omfang, hvis det skulle med. Dette er i strid med ønskerne fra Børne- og Skoleudvalget om en meget kortfattet politik. Særligt et høringssvar (fra forældrenævnet på dagtilbudsområdet), fremsætter et ønske om, at der byttes om på de to første afsnit på s. 4, således at afsnittet trivsel står forud for afsnittet om "faglig dygtighed". Administrationen bemærker, at der fra Børne- og Skoleudvalget har været fremsat et ønske om at afsnittet om faglig dygtighed skulle stå først. Endelig er der høringssvar, som fremkommer med et politisk budskab om, at man glæder sig til at se politikkens ord og fokus afspejlet i budgetterne for området. Administrationen bemærker, at der er tale om input, som kan bringes ind i forbindelse med den kommunale budgetproces. Arbejde med implementering af politikken Sideløbende med udarbejdelsen af politikken er der arbejdet med formulering af 2025-mål for 0-18 års området. 2025- målene godkendes i Børne- og Skoleudvalget, og implementeringen af politikken vil ske via arbejdet med udmøntningen af målene. Opfølgningen på 2025-målene vil således også være opfølgning på, hvordan det går med at implementere politikken. Om processen frem mod politikken blev sendt i høring De første skridt i arbejdet med politikken blev taget helt tilbage på det lokale børne- og ungetopmøde i 2019, som havde deltagelse af Børne- og Skoleudvalget, repræsentanter fra elevråd, forældrebestyrelser og faglige organisationer samt ledere på 0-18 års området. På baggrund af videnskabelige oplæg, oplæg om gode lokale indsatser og drøftelser på topmødet blev der formuleret 4-5 temaer, som er taget med i det videre arbejde. I efteråret 2019 havde Børne- og Skoleudvalget (BSU) en temadrøftelse af nogle cases med indbyggede dilemmaer. Med afsæt i denne temadrøftelse udarbejdede en administrativ redaktionsgruppe et udkast til politik, som blev drøftet i BSU i december, og på sit møde i januar besluttede BSU, at forslaget til politik skulle sendes i offentlig høring samt til politisk drøftelse og behandling i udvalgene for beskæftigelse- og uddannelse, omsorgs- og forebyggelse samt kultur- og demokrati. Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger. Bilag Bilag 1: Forslag til sammenhængende politik for børn, unge og deres familier Bilag 2: Forslag til sammenhængende politik for børn, unge og deres familier_markering af ændringer efter høring Bilag 3: Opsummering af høringssvar Bilag 4: Bemærkninger fra politiske udvalg - BEU, OFU OG KDU Bilag 5: Høringssvar.

Made with FlippingBook - Online magazine maker