Punkt 131: Godkendelse af revisionsberetning 2019
00.32.00-K01-20-19 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 18.08.2020 Byrådet (godkender), 25.08.2020
Kommunens revision BDO har fremsendt revisionsberetning nr. 10 vedr. årsregnskabet 2019 til politisk godkendelse. Beretningen er uden bemærkninger og kræver derfor ingen besvarelse fra Næstved Kommune.
Byrådet godkendte det foreløbige regnskab for 2019 den 28. april 2020 og oversendte det til BDO Revision. Regnskabet 2019 skal godkendes endeligt af Økonomiudvalget og Byrådet samtidig med revisionsberetningen. INDSTILLING Administrationen anbefaler, at følgende godkendes: 1. Regnskab 2019 2. Revisionsberetning 2019 Beslutning Økonomiudvalget, 18.08.2020
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Byrådet, 25.08.2020 Niels Kelberg, Brian Hornbek, Per Sørensen og Aligo Francis var fraværende.
Ad 1 og 2: Godkendt. Sagsfremstilling
Næstved Kommune har modtaget afsluttende revisionsberetning for årsregnskabet 2019 fra BDO. Revisionsberetningen er revisionens tilbagemelding/rapport på deres gennemgang af vores årsregnskab. Det er bemærkelsesværdigt og meget positivt, at Næstved Kommune igen i år ikke får nogen revisionsbemærkninger i regnskabet. Beretningen er sendt til Byrådet den 16. juni 2020.
Regnskab 2019 godkendes endeligt samtidig med revisionsberetningen.
Lovgrundlag Styrelsesloven §42 og §45, stk. 2, samt Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for det autoriserede budget- og regnskabssystem.
Made with FlippingBook - Online magazine maker