Rådgivningen udgør en relativ lille del af hele projektsummen. Projektets samlede økonomi er i dag på 35.100.000,- inkl. moms.
Tilpasninger har fordyret projektet Der er sket en række større og mindre tilpasninger af projektet. Der har været øget antal borgermøder, hvor projektet er blevet gennemgået, for bedre at forankre projektet lokalt, møder med grundejerforeninger og inddragelse af lodsejere med frivillige aftaler om placering af dige og højvandsvæg. Det er lykkedes at få frivillige aftaler med alle berørte borgere, og dermed undgås ekspropriation. Denne proces har taget tid og krævet en række mindre tilretninger af projektet i samarbejde med rådgiveren. Derudover har det været nødvendigt at få udarbejdet juridisk vurdering omkring ejerforhold ved havnen, partsfordelingen og gæsteprincipper i forhold til ledningsejere. Der er blevet udarbejdet en række forskellige modeller for partsfordeling, som har krævet juridisk bistand. De forskellige modeller er efterfølgende blevet drøftet på et borgermøde. Projektet er ændret ved Fjordhusene på baggrund af projektets miljøkonsekvensvurdering. Havdiget er blevet tilpasset grundet hensyn til Natura 2000. Projektet er således vokset i omfang, og har taget længere tid end forventet, hvilket har bevirket ekstra udgifter til rådgiverens arbejde med projektet. Dertil kommer en række udgifter til blandt andet landinspektør til tinglysning af servitutter på de berørte ejendomme. Bilag 2 uddyber økonomien i projektet, herunder baggrunden for merudgifter.
Ovenstående har samlet bevirket, at rådgivningen omkring kystbeskyttelsesprojektet bliver væsentligt dyrere end oprindeligt forventet. I forbindelse med udarbejdelsen af projektet burde forvaltningen på et tidligere tidspunkt have søgt Byrådet om godkendelse af en ekstra bevilling til rådgivning.
Alle udgifter er aftalt mellem NIRAS og Næstved Kommune forud for deres afholdelse. Juridisk assistance omkring partsfordeling er primært sket i samarbejde med Horten advokater, og ligeledes aftalt inden afholdelse.
Behov for ekstra bevilling Der er et merforbrug på 35.345 kr. i forhold til bevillingen til projektet. Bevillingen blev givet med en forventning om at dække alle projektets rådgivningsudgifter frem til afslutningen af projektet. Merforbruget forventes at stige frem mod projektets afslutning. Der forventes et samlet merforbrug i projektet på 850.000 kr. Og rammen for udgifter til rådgivning i projektet foreslås derfor udvidet med dette beløb. Når projektet er afsluttet, vil de samlede udgifter til rådgivning indgå i projektets samlede økonomi og blive tilbagebetalt til Næstved Kommune af parterne i projektet.
Bemærk at alle priser i denne sag er opgjort ekskl. moms. Når parterne i projektet skal afholde de samlede udgifter for projektet vil det være inkl. moms.
Merforbruget er indenfor det estimat der er beskrevet i myndighedsprojektet vedlagt i bilag 1. Økonomi Administrationen kan oplyse, at bevillingsansøgningen er udgiftsneutral for kommunen. Den samlede anlægsbevilling til projektet, vil efter godkendelsen være 2.390.000 kr. i udgifter og 850.000 kr. i indtægter. Bilag Bilag 1 Højvandsbeskyttelse Enø og Lungshave Myndighedsprojekt Bilag 2 Notat Redegørelse for økonomien i kystbeksyttelsesprojektet på Enø og Lungshave
Made with FlippingBook - Online magazine maker