Den samlede anskaffelsessum på 138.000.000 kr. svarer til det gældende maksimumbeløb for almene familieboliger i Næstved Kommune pr. 1. august 2020.
Huslejen er anslået til 975 kr. pr. m2 pr. år eksklusive forbrug, så den månedlige husleje for en gennemsnitlig bolig på 79,5 m2 vil være 6.460 kr. pr. måned eksklusive forbrug.
For den del af byggeriets realkreditlån, som ligger ud over 60 % af markedsværdien, skal Næstved Kommune yde kommunal garanti over for realkreditinstituttet. På nuværende tidspunkt er den kommunale garantistillelse er anslået til 58,94 % af de støttede lån, hvilket svarer til 73.200.000 kr. Den endelige garantistillelse vil først kunne fastlægges efter byggeriets afslutning. Økonomi Administrationen kan oplyse, at budgettet afsat til dækning af grundkapitallån kan dække grundkapitallånet i denne sag på 11,04 mio. kr. Den udisponerede restramme afsat til grundkapitallån vil herefter være på 4,4 mio. kr. Se vedlagte bilag 5, "Oversigt over tilsagn pr. 1. juli 2020" Det kan endvidere oplyses, at grundkapitallån ikke er låneberettigede, og at den ansøgte lånegaranti ikke vil påvirke kommunens låneramme eller kræve deponering. Bilag Bilag 1 - Følgebrev fra Boligkontoret Danmark Bilag 2 - Sagsfremstilling - Plan- og Erhvervsudvalget Bilag 3 - Projektmateriale og tegninger af den nye krobygning Bilag 4 - Skema A Bilag 5 - Oversigt over tilsagn pr. 1. juli 2020
Made with FlippingBook - Online magazine maker