Imod stemte: Ingen.
Jørgen Christiansen og Michael Perch foreslog, at Næstved Kommune fortsætter den hidtidige praksis i forhold til kontrol, som er tilstrækkelig i forhold til at vurdere ordnede arbejdsforhold, kædeansvar og levering af ydelsen med mindst mulig bureaukrati.
For stemte: Jørgen Christiansen, Michael Perch, Per Sørensen, Lars Hoppe Søe og Anette Brix. Imod stemte: Sebastian Mylsted-Schenstrøm og Søren Revsbæk.
Indstillingen blev godkendt med den bemærkning, at oplysninger vedr. praksis i forhold til kontrol tilføres sagen.
Venstre kunne ikke støtte beslutningen. Venstre anfører, at det på mødet blev oplyst, at der ikke kan svares på, om der forventes højere eller lavere priser i udbuddet, og at der hidtil ikke er gennemført systematisk kontrol.
Venstre benyttede sin standsningsret og begærede sagen i Byrådet.
Administrativ tilføjelse 17.01.2020 På baggrund af udvalgets ønske om at øge kontrollen med de leverandører, der leverer kørsel til Center for Dagtilbud og Skole, kan det bekræftes, at Økonomiudvalget i 2014 fravalgte systematisk kontrol med de større leverandører til kommunen, hvor fokus skulle være på efterlevelse af de social-, og arbejdsklausuler, som lå i kontrakterne. Udvalget besluttede i stedet, at der 1 gang årligt udtages 2 leverandører, der stikprøves via en selvevaluering. Udvalget ønskede på daværende tidspunkt ikke at anvende systematisk kontrol som andre kommuner, ej heller at tilføre ressourcer til intern løsning af opgaven. En systematisk kontrol af både fakturakvalitet og efterlevelse af servicekrav, sociale klausuler mv. vil være en omfattende opgave, der vil kræve en tilførsel af ressoucer/kompetencer, med mindre opgaven købes eksternt.
I dag vil en kontrol også iværksættes, hvis der er konkrete henvendelser omkring forhold hos en given leverandør, ligesom kontrollen iværksættes, hvis det erfares at en leverandør er i søgelyset hos andre kunder, hvor der er tale om forhold, der kommer kommunen til kendskab.
Byrådet, 28.01.2020 Freja Lynæs Larsen var fraværende.
Venstre foreslår at udbuddet af specialkørslen, som følge af tilfredshed med den nuværende kørselsmodel, baseres på minuttakst. Dette af hensyn til at opnå den højeste kvalitet i befordringen for brugerne, og som følge af at et ændret kriterie ikke forventes at udløse en besparelse.
At der fra kommunen gennemføres en kontrol af, at udbudsbetingelser, derunder afregning og aflønning, overholdes.
For stemte 9: V (9) Imod stemte 21: A (13), F (1), B (2), Ø (1), C (2), O (2)
Made with FlippingBook - Online magazine maker