Byrådets møde 2020

Punkt 143: Godkendelse af forslag til vejnavne til Stenlængegårdsområdet

05.01.01-P19-2-20 Resume Politisk behandling Teknisk Udvalg (anbefaler), 10.08.2020 Byrådet (godkender), 25.08.2020

I forbindelse med lokalplanlægningen af nyt bolig- og erhvervsområde ved Stenlængegård, skal de nye veje i området navngives. Administrationen har to forslag til navngivningen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at vejene navngives med stedspecifikke navne som vist på kort i bilag 1. Forslag til navne bliver dermed (jf. sagsfremstillingen): Smedemosen, Toftemosen, Vandets Kvarter, Ved Røglebakken, Ved Ellebækken, Ertebjergs Kvarter, Stenrøglerne, Ollebjergs Kvarter og Stenlængegårdens Kvarter. Samt Vippen som ekstra vejnavn, såfremt der bliver behov for to vejnavne i centerområdet. Beslutning Teknisk Udvalg, 10.08.2020 Et flertal af udvalget anbefaler stedspecifikke navne som vist på kortet i bilag 1.

Thor Temte og Niels D. Kelberg anbefaler vejnavne med udgangspunkt i nordisk mytologi.

Byrådet, 25.08.2020 Niels Kelberg, Brian Hornbek, Per Sørensen og Aligo Francis var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Den 28. april 2020 vedtog Byrådet rammelokalplanen for Stenlængegårdsområdet (lokalplan 083).

I lokalplanen er der planlagt for 6 nye boligområder, et erhvervsområde, et centerområde og et område til offentlige formål. Placering af områderne er vist på kort i bilag 1.

Afhængig af den nærmere planlægning for centerområdet bliver der behov for 1 eller 2 nye vejnavne til dette. Der bliver således behov for 9-10 nye vejnavne i området.

Stenlængegårdsvej går gennem området fra vest til øst. Skovalle går gennem området fra nord til syd.

Made with FlippingBook - Online magazine maker