Byrådets møde 2020

Punkt 145: Godkendelse af kvalitetsrapport for folkeskolerne

17.01.00-G00-1-20 Resume Politisk behandling Børne- og Skoleudvalget (anbefaler), 08.06.2020 Byrådet (godkender), 30.06.2020

Hermed fremlægges kvalitetsrapport for folkeskolerne 2019/2020 til godkendelse. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og være en del af grundlaget for dialog og kvalitetsudvikling i skolevæsenet. Centerchefen for Dagtilbud og Skole gennemfører hvert år feedbacksamtaler med hver skoles ledelsesteam med baggrund i de data, der indgår i kvalitetsrapporten samt lokale data om skolen. INDSTILLING Administrationen indstiller, at kvalitetsrapporten for folkeskolerne godkendes med den bemærkning, at der fortsat skal være et særligt fokus på arbejdet med at højne det faglige niveau. Beslutning Børne- og Skoleudvalget, 08.06.2020 Udsat.

Børne- og Skoleudvalget, 17.08.2020 Anbefales.

Byrådet, 25.08.2020 Niels Kelberg, Brian Hornbek, Per Sørensen og Aligo Francis var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Folkeskolelovens § 40a fastsætter bestemmelser om kommunalbestyrelsens kvalitetsrapport for folkeskolen. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenet og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål. Af bekendtgørelsen fremgår det hvilke data, der er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Som noget nyt skal der indgå oversigt over skolernes anvendelse af muligheden for afkortning af skoledagens længde jf. folkeskolelovens § 16b og d. Center for Dagtilbud og Skole har også i skoleåret 2019/20 gennemført feedbacksamtaler med skolerne med udgangspunkt i den enkelte skoles faglige resultater og skolens vurdering af arbejdet med indsatsområder. Formålet med samtalerne er primært en drøftelse med skolerne af deres pædagogiske resultater. Den meget tætte dialog og vidensdeling med skolerne, som feedbacksamtalerne har udviklet sig til at være, har skabt stort engagement og vilje til både at drøfte alt det positive arbejde, som skolerne kan være stolte af, men har også givet tryghed til at drøfte de udfordringer, der måtte være.

Made with FlippingBook - Online magazine maker