Punkt 149: Godkendelse af revisionsaftale fra regnskabsår 2021
00.32.00-Ø54-1-20 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler) 07.09.2020 Byrådet (godkender), 15.09.2020
Næstved Kommunes nuværende kontrakt på lovpligtig revision udløber med udgangen af 2020. På denne baggrund er der i samarbjde med Sydsjællands Udbud og Indkøbsarbejde gennemført fælles miniudbud. Det økonomisk mest fordelagtige tilbud er fremsendt af BDO, som derfor indstilles til at blive (gen)valgt som revisor fra 2021. Byrådet skal jf. Styrelseslovens §42 godkende valg af revisor. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Næstved Kommune indgår kontrakt om revision med BDO for regnskabsårene 2021-2025 med mulighed for at forlænge kontrakten yderligere i 2 x 12 måneder Beslutning Økonomiudvalget, 07.09.2020 Anbefales.
Byrådet, 15.09.2020 Kirsten Devantier og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling Den nuværende kontrakt mellem Næstved Kommune og BDO, udløber med udgangen af 2020.
På denne baggrund har administrationen i samarbejde med Sydsjællands Udbud og Indkøbsarbejde (SUI), haft gennemført fælles miniudbud af revisionsydelser efter SKI rammeaftalen 17.01.
SUI betjener Faxe, Vordingborg og Næstved Kommune. Nærværende miniudbud er gennemført for alle 3 kommuner. Der er udarbejdet et samlet materiale for de 3 kommuner, men der vil blive indgået en leveringsaftale særskilt med hver kommune.
Tilbud på revisionsydelsen er nu evalueret, hvorfor Byrådet skal tage stilling til valg af ny revisonskontrakt for regnskabsårene 2021 – 2025
Der er tale om en 5-årig aftale med mulighed for at forlænge aftalen med yderligere 2 x 12 måneder.
Made with FlippingBook - Online magazine maker