hidtidige erhvervsmæssige anvendelse af arealet, markedsprisen og omfanget af restriktioner indgår i vurderingen. Niveauet skal tage udgangspunkt i tidligere praksis på området samt afgørelser fra Taksationskommissionen. Vandværket kan også købe arealet, ligesom arealet kan indgå i en jordfordeling.
Administrationen anslår, at der vil være behov for at indgå aftaler for et samlet areal på ca. 75 ha.
Erstatningerne betales af det vandværk, der har fordel af indsatsen. Taksationsmyndighederne kan dog træffe bestemmelse om, at kommunen helt eller delvist skal betale erstatningen, hvis indsatsen skønnes at være af betydning for en større del af kommunens beboere. På baggrund af risikovurderingen vurderer administrationen, at det ikke vil blive aktuelt i Næstved Kommune.
Kommunen skal årligt indberette status på BNBO-området til Miljøstyrelsen (første gang 1. oktober 2020).
Påbud, generelt forbud eller aftaler på ekspropriationslignende vilkår Miljøstyrelsen og administrationen lægger op til, at der indgås frivillige aftaler mellem lodsejere og vandværker. Administrationen vil hjælpe med at facilitere denne proces ved at deltage ved møder mellem vandværker og lodsejere efter behov. Kan der ikke opnås en frivillig aftale mellem vandværket og en lodsejer, kan kommunen jf. § 24 eller 26a i miljøbeskyttelsesloven meddele påbud om pesticidfri drift af arealet. Miljøstyrelsen har oplyst, at ”Såfremt Kommunen ikke er kommet i mål med beskyttelsen mod fare for forurening med pesticider i BNBO inden udgangen af 2022, gennemføres et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO”. Det vil udløse en erstatning til lodsejerne. Frivillige aftaler vil skattemæssigt kunne sidestilles med erstatningen ved et generelt forbud, hvis Byrådet har tilkendegivet, at de om nødvendigt vil gennemføre indsatserne ved et påbud.
Det indstilles derfor, at Byrådet tilkendegiver, at de er indstillet på at påbud kan benyttes, jf. indstillingspunkt 2. Hvis der efterfølgende skal gives et konkret påbud, vil dette blive forelagt Byrådet til politisk godkendelse.
Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 1476 af 17. december 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning. Miljøstyrelsens vejledning nr. 36 af juli 2019 om indsatser rettet mod erhvervsmæssig brug af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), nr. 1218 af 25/11/2019 § 24 og § 64. Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. af den 17.12.2019
Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer nr. 1153 af 18.11.2019. Vejledning nr. 45 af juni 2020 om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger. Bilag
Made with FlippingBook - Online magazine maker