Byrådets møde 2020

Punkt 152: Godkendelse af budget for 2021-2024 for Næstved Havn

00.01.00-S55-1-20 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 07.09.2020 Byrådet (godkender), 15.09.2020

I overensstemmelse med bestyrelsesvedtægten for Næstved Havn, fremsender Havnebestyrelsen budgettet for 2021-2024 til Byrådets godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at den overordnede drifts- og anlægsramme for 2021 godkendes. Beslutning Økonomiudvalget, 07.09.2020 Anbefales.

Byrådet, 15.09.2020 Kirsten Devantier og Niels Kelberg var fraværende. Godkendt. Sagsfremstilling

Iflg. bestyrelsesvedtægten for Næstved Havn §3 er Havnebestyrelsen overfor Byrådet ansvarlig for havnens drift og vedligeholdelse. Havnebestyrelsen skal drive havnen således, at dens indtægter mindst dækker udgifterne. Inden for de af Byrådet fastsatte økonomiske rammer, og i forbindelse hermed trufne vedtagelser, disponerer Havnebestyrelsen selvstændigt over anlægs- og driftsmidler til havneformål.

Budgetforslaget tager udgangspunkt i den midlertidige ejerstrategi med fokus på punkt 9 om "Risikoeksponering" som det mest kritiske tema og havnebestyrelsen ser på den måde de kommende års drift i sammenhæng med punkt 10 om at sikre kommunens økonomiske værdier og interesser i Næstved Havn, herunder ved at havnens aktiviteter fokuseres på den egentlige havnedrift.

Ifølge det fremsendte materiale er driftsbudgettet baseret på følgende forhold: Omsætningen på udlejning af sommerhusgrunde falder i perioden, da salg af sommerhusgrundene er indarbejdet i de årlige driftsbudgetter. Der er fortsat budgetteret med en årlig indtægt på 750.000 kr. under posten "Sommerhus arealer". Havnens administration oplyser, at posten omfatter lejeindtægter fra campingpladsen og de sommerhusgrunde ved stejlepladsen, som ikke er sat til salg p.g.a. overvejelser om den fremtidige anvendelse af arealet. Beløbet udgør en del af "Årets resultat". Omsætningen på havnerelaterede aktiviteter stiger i perioden, idet målene for vækst er indarbejdet i årene, hvor de forventes at blive realiseret. Aktiver gennemgås og opdateres i forbindelse med aflæggelse af driftsregnskabet for 2020. Den forventede effekt er indarbejdet i budgetforslaget.

Made with FlippingBook - Online magazine maker