Byrådets møde 2020

Om samhandel med affaldsvarmeleverandøren, Affald Plus, og fremtidig varmepris er anført i årsrapporten: En klage fra Affald Plus over, at omkostninger udover den af myndighederne fastlagte maksimale pris for affaldsvarme ikke kan indregnes i varmeprisen året efter faldt ud til Næstved Fjernvarmeværks fordel.

Fjernvarmeværket har indbragt følgende spørgsmål for Forsyningstilsynet:

I den varmepris, som Næstved Fjernvarme betaler affaldsvarmeleverandøren er indregnet omkostninger til køb af CO2- kvoter, som udover varmeproduktion, også dækker CO2-udledning til bortkølet energi og elproduktion. Det er Næstved Fjernvarmes opfattelse, at den omkostning ikke kan indregnes i varmeprisen.

I varmeprisen fra affaldsvarmeleverandøren er der indregnet omkostninger til administration og PR, som affaldsvarmeleverandøren udfører på vegne af ejerkommunerne. Det omtales som ”kommuneservice”. Det er Næstved Fjernvarmes opfattelse, at den omkostning ikke kan indregnes i varmeprisen.

Efter ansøgning fra affaldsvarmeleverandøren har Forsyningstilsynet i et udkast til en afgørelse tilladt, at affaldsvarmeleverandøren kan opkræve 10,7 millioner kr. i forrentning af indskudskapital. Beløbet er henlagt i regnskabet og er dermed opkrævet hos kunderne, men er endnu ikke betalt til affaldsvarmeleverandøren. Bestyrelsen opfordrer Affald Plus og Næstved Kommune som ejer af Affald Plus til at frafalde kravet.

Det betyder, at varmeprisen for 2021 vil stige. Det fremgår af ”Revideret budget 2020 samt budgetoverslag 2021 til 2024”, side 8, at den årlige varmepris for et standardhus på 130 m2 inkl. moms vil udvikle sig således:

2019 = 13.758 kr. 2020 = 12.642 kr. 2021 = 14.033 kr.

Administrationen skal anbefale, at kommunen ved godkendelse af årsrapporten tager forbehold for bemærkninger i rapporten vedr. prissætningen mellem Næstved Fjernvarme A.m.b.A og Affald Plus, idet uenighed om prisdannelse må finde sin afgørelse i Forsyningstilsynet.

Udvikling 98 % af varmeproduktionen dækkes i dag af affald. Det forventes at det fremtidige afgiftssystem, vil lægge op til at eldrevne varmepumper bliver den nye produktionsform, hvorfor selskabet i samarbejde med eksterne konsulenter og Næstved Kommune undersøger forskellige produktionsscenarier, der kan supplere eller helt erstatte den eksisterende affaldsvarme.

Fjervarmeområdet er udvidet i november 2019 i Grimstrupområdet, hvor tilslutningsprocenten er på næsten 60% Projektet forventes færdigt i december 2020.

Made with FlippingBook - Online magazine maker