Da flere andre kommuner er i gang med at omklassificere deres vejnet, har administrationen undersøgt, hvordan kommunerne har håndteret opgaven. Det har givet anledning til, at administrationen nu vil anbefale en anden tilgang, end man gjorde i projektet fra 2013. Forslaget går ud på, at man lader omklassificeringen ske som en løbende etapevis proces, der følger den naturlige istandsættelse af det kommunale vejnet. Dvs., at man først omklassificerer offentlige veje til private fællesveje eller private veje, når de alligevel skal istandsættes. Dermed vil behovet for særskilte midler til istandsættelser blive stærkt reduceret, og samtidigt vil vejene være i en væsentligt bedre tilstand end minimumskravet på 25 % restlevetid ved overdragelsen. Man vil også få en mindre intensiv proces, hvilket reducerer de administrative ressourcer til sagsbehandlingen. Det er dog svært at redegøre for tidsperspektivet og de samlede økonomiske konsekvenser. Det skyldes både, at modellen mere kan betragtes som et administrationsgrundlag end et konkret projekt, og at der er mange variable forudsætninger som kan ændre sig undervejs. Et bud på en tidshorisont vil dog være ca. 20 år. Her er forudsat, at en boligvejs holdbarhed er 20 år, og at driftsbudgettet over en 20 års periode vil kunne bære, at man istandsætter alle veje én gang. Det er således den tid, som det vil tage, at istandsætte alle de offentlige veje én gang, hvor der løbende undervejs vil blive omklassificeret nogle veje. Økonomisk vil der være et behov for midler til udgifter til matrikulære arbejder, tilstandsrapporter, tinglysning og evt. mindre uforudseelige reparationer. Administrationen vurderer, at disse udgifter vil kunne løbe op i ca. 300-400.000 kr. årligt, hvis forudsætningen om en gennemførelse på 20 år holder. Driftsmæssigt vil der på sigt være besparelser på de veje som bliver private, men også driftsudgifter på de veje som bliver offentlige. Det er værd at bemærke, at de veje som bliver offentlige typisk vil være mere driftstunge end de veje, som bliver private. Dermed kan man ikke sammenligne driftsomkostningerne på disse veje 1:1.
Som det fremgår af forslaget til procedure i bilag 1, skal hver enkelt etape besluttes af Byrådet. Dermed sikres, at ingen veje bliver omklassificerede uden en politisk behandling. De konkrete økonomiske konsekvenser vil indgå i behandling af hver etape.
I forhold til kriterierne for, hvilken status en vej skal have, så er det vanskeligt at opsætte dem på en måde, som både er enkel, entydig og dækkende for alle veje. Bilag 3 viser, at der selv i et ukompliceret lokalområde er mange forskellige omklassificeringsmuligheder. I stedet for vurderer administrationen, at man skal fastlægge en overordnet ramme ud fra vejenes trafikale funktion og fysiske forudsætninger. Som udgangspunkt betyder det, at det overordnede vejnet og de veje, som i øvrigt har en trafikal betydning for den offentlige færdsel, skal være offentlige veje. Boligveje og blinde veje mv., som har en begrænset betydning for den offentlige færdsel, vil derimod skulle være private fællesveje eller private veje. Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger, da der på nuværende tidspunkt ikke er konkrete udgifter ved modellen. Bilag Bilag 1 - Forslag til model for omklassificering af vejnettet i Næstved Kommune Bilag 2 - Eksempler på forskellig vejstatus Bilag 3 - Kort notat om administrationsgrundlaget for veje
Made with FlippingBook - Online magazine maker